Plader

The Migrant: Travels in Lowland

Skrevet af Lise Christensen

Emigranten vender hjem spækket med amerikansk inspirerede folkmelodier. Trods et hav af old school-instrumenter og en vægtig skæven til de store trubadurer over there er det ikke just spændende rejseanekdoter, The Migrant har i rygsækken.

Åh, det er koldt, blæsende og vådt ligegyldigt, hvor man vender sig hen. Dagslyset klæber sig kun lige akkurat til randen af éns fritid. At Hitler spiste marmelademadder, er en af dagens nyheder, og “Paradise Hotel”-Tammie sætter kvindesagen 50 år tilbage. På sådan en dag er det virkelig fristende at sige adjø, pakke rygsækken og drage mod varmere himmelstrøg.

Det er, hvad Bjarke Bendtsen – tidligere forsanger, guitarist og sangskriver i velroste københavnske The Elephants og nu stemmen, hjernen og fødderne bag The Migrant – har gjort. Som han fortæller i sin ganske underholdende turnédagbog, har han »rejst en del rundt med kuffert og guitar i staterne de sidste par år.« Al den rejsen, væren og leven i det store amerikanske rum har ført til et debutalbum, der både er ude dér og nu også her.

Bendtsen er sangeren på vejen, allieret med sin guitar og sine omgivelser. Musikken virker gennemsyret af en indlevelse i den amerikanske folkmusik og -kultur. Fokus er på det akustiske frem for det elektriske udtryk. Bendtsen synger som en anden lettere slidt og nasal Neil Young – hvilket kan have sin charme. Bob Dylan og Joan Baez spøger også i sangenes struktur og fortællemåde. Hver enkelt sang kører over en grundmelodi, der gentages igen og igen. Det strækker fortællingen ud og lader den fylde, at der ikke rigtig synes at være nogen omkvæd, men det gør desværre også numrene anonyme og ensformige. Det har Bendtsen ellers prøvet at modvirke ved at bygge mere og mere oven på grundmelodierne. Numrene flyder nærmest over af melodikaer, mandoliner, bum-bankende stortrommer og alskens andre instrumenter.

Pladen åbner med “The Organ Grinder”, der også er at finde på The Elephants’ Myspace-side. Så i grunden er det vel et covernummer, men det var også Bendtsen, der lavede det i første omgang, så ligegyldigt hvad får han æren for, hvad der skulle have været en akustisk sag, der bygger op til at flyve fra land med et sus af korstemmer. Men som så meget andet i ‘lavlandet’ kommer den aldrig op og toppe for alvor. The Migrant sætter af fra hjemmet (grundmelodien) og drager ud i den eksotiske verden (glockenspiel, banjoer og meget mere), men ender altid solidt hjemme igen, da numrene aldrig forlader deres grundpræmis. Der mangler simpelthen klimaks i de musikalske fortællinger, også selvom Bendtsen prøver at pynte gevaldigt på rejseanekdoterne med tamburiner, blokfløjter, et kazooglimt i øjet og 10 violiner på taget.

Det går allerbedst for emigranten, når han anerkender sin geografiske hjemmebase, hvilket sker i “Gør hvad du sagde du vil gøre en dag”, pladens eneste sang på dansk. I den rette retro-østerlandske hippieånd slipper Bendtsen violin og blokfløjte i en hyldestsang til fædrelandet og hjemkomsten. Steppeulvene har ikke sunget forgæves. “In the Sun” har derimod unægtelig noget Beirut over sig. Balkan-inspireret folk er stadig et plus i min bog.

Ingen af numrene på Travels in Lowland brænder dog rigtig igennem og griber lytteren. Det, der har tvunget mig til at forholde mig mest til musikken, har været den helt igennem horrible intro til slutnummeret “You Think You Know”, hvor man udsættes for et lydangreb af tamburiner, kor og en overenergisk guitar, som brutalt ryster én ud af den behagelige døs, som resten af pladen har hensat én i.

Døs er netop tilstanden, man sidder tilbage med efter gennemlytningen. En varm dagdrøm om andre himmelstrøg, men så heller ikke mere. Trods mængden af outrerede kazoo-soli og hidsige violiner nytter brugen af special effects ikke meget, når der i grundmelodien ikke rigtig er peaks at hænge dem op på.

★★★☆☆☆

Deltag i debat