Plader

Campfire OK: Strange Like We Are

Skrevet af Klaus Thodsen

Seattle har givet os en lang række fantastiske bands. Det næste i rækken kunne meget vel hedde Campfire OK.

Orkestre fra Seattle har meget at leve op til, når de sender et stykke musik ud i verden. Listen over store bands fra den relativt lille by er intet mindre end imponerende. En ny side i byens musikhistorie bliver nu skrevet af Campfire OK, som for de fleste nok er et nyt bekendtskab. Det skal der dog snart blive gjort noget ved, for vi har her at gøre med et meget spændende nyt band.

De fire bandmedlemmer har skabt en plade, der bevæger sig ind og ud af flere forskellige genrer – og vel at mærke gør det rigtig godt. Det ene øjeblik bliver guitaren på bedste indie-vis spillet helt oppe under hagen. Det næste øjeblik kommer der hillbilly-græsstrå i mundvigen og truckerkasket og banjo på programmet. Det varierede lydbillede bliver over de 12 numre understøttet af et langt mere mørkt piano, som grænser til det dystre.

Netop det mørke og dystre er i høj grad med til at gøre Campfire OK spændende. Åbningsnummeret “We Lay in Caves” er et glimrende eksempel herpå, men særligt formørket er “I Would Like Everything”; et nummer, der netop lægger fra land med banjoen. Fundamentet lægges af dybe klavertoner, og blæserne hjælper med at give et nærmest længselsfuldt udtryk.

Der er dog enkelte faldgruber på Strange Like We Are. Samspillet mellem trommer og klaver bliver over flere numre grænsende til det ensformige; eksempelvis er der en slående lighed mellem “Hard Times” og førnævnte “I Would Like Everything”. I det hele taget benytter Campfire OK ikke mange af klaverets 88 tangenter.

Campfire OK viser med denne debut, at de virkelig evner at skabe gode, lettilgængelige melodier. Strange Like We Are er et album, du bør tage dig tid til – god tid. Selvom det i bund og grund er meget lige ud ad landevejen, kræver albummet bestemt noget af lytteren.

★★★★☆☆

Om skribenten

Klaus Thodsen

Jeg er fra et hjem med klaver, så er det sagt.
Ved klaveret sad min storesøster, men som regel kom musikken ikke længere end til hendes høretelefoner. Pladespilleren mindes jeg ikke har været tændt, men der var såvel The Beatles som The Dubliners i pladesamlingen.
Mine søskendes kassettebånd og cd'er med Guns N' Roses, Nirvana, Pearl Jam, Live, Queen osv, osv, blev derimod spillet på repeat, indtil de til sidst faldt fra hinanden. Forkærligheden for hårdtslående rock har siden forgrenet sig, og har med tiden resulteret i en dyb passion for de ofte mørke, melankolske og dystre musiklandskaber.


Favoritter
Guns N' Roses: Appetite for Destruction
Tool: 10.000 Days
Lis Er Stille: The Collibro
Mogwai: Happy Songs for Happy People
David Bowie: Heroes
Godspeed You Black Emperor: F# A# (Infinity)
Rolling Stones: Aftermath
The Evpatoria Report: Golevka

Skriv et svar

boeger