Interview

Iceage – slagsmål, teologi og hagekors, der ikke var der

Skrevet af Mikkel Arre

De færreste teenagebands skaber så megen furore som Iceage. Selv tager de det hele med ro. Mikkel Arre mødte kvartetten til en snak om ujævne koncerter og en sær fotosession med en tidligere Dior-designer.

I løbet af et par år har postpunkkvartetten Iceage skaffet sig selv mere opmærksomhed i det københavnske koncertmiljø, end de fleste bands med en gennemsnitsalder omkring de 18 år nogensinde får. I sit kølvand har gruppen trukket et ry for at spille ret rodede koncerter, der til tider forekommer fraværende og andre gange er så eksplosive, at der er øretæver i luften blandt publikum.

Da de fire medlemmer kommer til festivalpladsen i Roskilde nogle timer inden deres koncert på Pavilion Junior, er der ingen aggression at spore. Snarere en anelse uoplagthed. Lige efter ankomsten er de gæster hos Festivalradioen, og interviewerens to første spørgsmål er identiske. »Det har du spurgt om,« konstaterer forsangeren Elias tørt og lader radioværten sidde tilbage med den akavede tavshed. De meget kortfattede svar gennem hele interviewet passer fint til det indtryk, Iceages koncerter kan give af at være lidt ugidelige på den måde, som teenageknægte nu engang er.

Postpunk gror i træerne.

Da jeg følges med bandet videre fra Festivalradioen, er vi imidlertid ikke nået mere end et par hundrede meter, før teenagerklichéen begynder at krakelere. En henslængt samtale mellem medlemmerne tager pludselig en drejning, da en bog skrevet af en københavnsk præst kommer på banen. Mere præcist går snakken på, hvor præsten hører til i det kirkelige landskab, og bassisten Jakob sætter punktum: »Nej, han er en ret konventionel teolog.«
40 sekunder senere står Elias og smider småsten på døren, mens en af de andre er på toilettet.

Ombejlede teens
At et så ungt dansk band høster en rosende anmeldelse i musikmagasinet The Wire, hører afgjort til sjældenhederne. Men selv hvis man udelader Iceages alder, er bandet iøjnefaldende. Kvartetten hører til på det eksperimenterende pladeselskab Escho sammen med anmelderyndlinge som Thulebasen og Mit Nye Band, og de 300 eksemplarer af Iceages første 7″-udgivelse blev udsolgt i løbet af et halvt år. Ep’en var indspillet med Sort Sol-guitaristen Peter Peter og mastereret af Goodiepal, og her på Roskilde er Per Buhl Ács, der var en del af det legendariske danske punkband No Knox, med for at hjælpe Iceage.

Det skorter således ikke på opmærksomheden fra prominente personer i dansk rock, og det lader ikke til, at Iceage selv har gjort en hel masse for at tiltrække sig den. Det oprindelige bandnavn Born 2 Fuck røg endda ud efter den første koncert. Når bandet selv fortæller, lyder det mest af alt, som om alting bare har flasket sig.
»Vi havde ikke rigtig noget mål med at lave et band,« som Elias siger.
»Vi startede bare for at se, hvad der skete,« supplerer Jakob.

En knytter og nogle smadrede møbler
Og der skete noget. Efter at have spillet sin første koncert i slutningen af 2008 fik Iceage travlt, forklarer Elias og guitaristen Johan.
Elias: »Vi fik rimelig mange tilbud, og så sagde vi ja til det meste.«
Johan: »Det har også betydet, at vi har spillet nogle koncerter, der ikke har været så gode.«
Elias: »Ja, det har været lidt svingende. Nogle gange har alt været godt, og andre gange har det slet ikke hængt sammen.«
Johan: »Vi har også spillet nogle shows med bands, vi ikke syntes var så fede.«

Iceage har taget campingvognen med til stranden.

– Men hvorfor sagde I så ja til de koncerter?

»Vi vil bare gerne ud at spille, og det er ikke noget, vi fortryder. Det har sikkert været meget god træning,« siger Elias og smiler skævt.

– Har det haft en effekt?

Johan nikker, og Elias uddyber:
»Vi er stadig ret dårlige til at spille sammen, men vi bliver hele tiden bedre, og det gør vores numre også.«

Her nogle timer inden debuten på Roskilde er Iceage dog ikke synderlig bekymrede for samspillet. Til gengæld er de lidt spændte på, hvordan det kommer til at gå med at leve op til kontrakten med Roskilde Festival. De skal spille 40 minutter for at få deres penge. Det er svært, når man er et postpunkband, der ikke skriver specielt lange sange. Planen er at spille 15 numre – noget nær alt, hvad kvartetten har på repertoiret – men selv dét er næppe nok, siger Jakob: »Vi har lavet en intro på et par minutter for at få tiden til at gå. Vi kommer til at trække den så meget, vi kan.«
»Og når der så er fem minutter tilbage, kan vi lave noget støj, der bare kører,« tilføjer Johan.

Det lykkes ikke helt Iceage at nå de 40 minutter, men festivalbookerne holder ikke pengene tilbage. Måske fordi de er tilfredse med, at koncerten er gået lidt mere stille af end nogle af Iceages tidligere 2010-optrædener. I januar opstod der håndgemæng foran scenen på Studenterhuset i København, efter at en af Iceage-drengene »kom til at give en mand en knytter«, og arrangørerne truede med at stoppe koncerten efter mindre end et kvarter. Nogle uger senere gik det ud over inventaret på den hippe Jolene Bar i Kødbyen, hvor publikum aflivede nogle møbler.

Jolene-folkene tog det dog pænt, husker Johan.
»De havde det vist fint nok med, at der blev ødelagt noget. De ville bare helst ikke have, at nogen kom til skade.«

– Lykkedes det at undgå det?

»Ja,« siger Johan, men tøver så alligevel. »Nej, det ved jeg faktisk ikke.«

Iceage og modefotografen
De fire københavnere er dog endnu mere i tvivl, når de skal forklare, hvad det egentlig var, der skete, efter at Iceage sidste år blev spottet af Hedi Slimane. Franskmanden har en fortid som højtprofileret Dior-designer, og mens han arbejdede for det franske modehus, havde han fokus på krydsfeltet mellem mode og musik og bragte bl.a. den engelske postpunkgruppe These New Puritans frem i lyset.

En af de hårde dage for møblementet i Kødbyen.

Nu rejser Slimane rundt i verden som rockmodefotograf, og under et besøg i Danmark skulle han lave en serie for det amerikanske magasin Vman om unge i København. Via kontakter i det danske modemiljø blev der etableret en forbindelse mellem Slimanes folk og Iceage, der blev bedt om at møde op i et studie på Amager. Planen var, at franskmanden ville lave fotos og video med bandet.
Det hele var »meget fancy,« som Elias formulerer det.
»Der var noget tøj, man kunne få på,« fortsætter Jakob, »men det fik vi nu alligevel aldrig,« og de andre griner og siger, at det ville de ikke.

Der var andet, kvartetten ikke havde lyst til. Da folkene fra fotostudiet havde skaffet Iceage nogle instrumenter, så bandet kunne komme i gang med at spille, faldt valget på det under et minut lange nummer ”Hole”.
»Det var de ikke tilfredse med. De syntes, sangen var for kort,« husker Jakob.
Og mens Slimane ifølge kilder, der var til stede, blev mere og mere utålmodig, bad nogle af de tilstedeværende bandet om at spille noget andet. Iceage gav sig til at diskutere, hvad de så skulle spille – og endte med at tage ”Hole” én gang til. Det hjalp ikke på fotografens humør.

Hverken da Vman udkom, eller da Slimane bloggede om sit besøg i Danmark, var der nogen spor af Iceage. Slimane har ikke reageret på Undertoners henvendelse om, hvad der skete på Amager. Derfor må vi nøjes med den besked, Iceage fik om billedernes skæbne. En af folkene omkring Slimane meddelte efter nogle måneder bandet, at Slimane ikke turde bruge billederne.
»Han tror, vi er nazister,« som Elias undrende konstaterer: »Hans producent, eller hvad han var, sagde, at han havde set på nogle billeder, at vi havde brugt hagekors, hvilket vi ikke har.«
»Det giver ikke rigtig mening for os,« siger Johan og kigger over på trommeslageren Dan, »især fordi en af os har jødisk baggrund.«
Guitaristen fortsætter: »Vi er ikke så kede af, at det ikke blev til noget. Det var ærligt talt lidt mærkeligt.«
Jakob er enig: »Jeg har aldrig helt forstået det.«

– Talte I med Slimane?
Elias: »Jeg ved det ikke. Jeg fandt aldrig ud af, hvem han var.«

Mens pladsen i Vman-serien om København i stedet gik til bl.a. Odense-bandet Dorias Baracca, har Iceage i løbet af sommeren gjort klar til at tiltrække sig opmærksomhed på andre måder. Bandets første fuldlængdealbum, New Brigade, er færdigindspillet og udkommer 10. januar, men i dag er singlen, som også hedder “New Brigade”, udkommet. Indtil resten af albummet udkommer, kan Iceages første 7″ høres her:

3 kommentarer

Leave a Reply