Nyheder

Lades Kælder muligvis god nok til Kødbyen

Jenny Wilson
Skrevet af Jeppe Jørgensen

Første ville de, så ville de ikke, nu vil de vistnok igen. Lades kælder har længe søgt om, at få mulighed for at leje sig ind i Kødboderne 18, og blive en del af festkollektivet på vesterbro, men myndighederne har længe strittet imod.

Real Estate da de spillede på Lades Kælder i februar i år. Foto: Mathias Laurvig.

Første ville de, så ville de ikke, nu vil de vistnok igen. Lades kælder har længe søgt om at få mulighed for at leje sig ind i Kødboderne 18 og blive en del af festkollektivet på Vesterbro, men myndighederne har længe strittet imod. Først var der en tvist om støjniveauet, så skulle Lades indsende en godtgørelse for deres økonomiske formåen, men nu ser det ud som om, at der er “kommet nye oplysninger”, der godkender Lades kælder som lejer. Det er endnu ikke endeligt, men forsigtig optimisme er på sin plads.

Lades Kælder lukkede som spillested inde på Strøget den 29. november, da huslejen var blevet alt for høj. Siden da har Peter Johns forsøgt at genoprette spillestedet et andet sted i byen for at gøre brug af sin honorarstøtte og give København et tiltrængt spillested for undergrunden.

1 kommentar

Deltag i debat