Plader

V/A: Amen for Weed // Hi-Life

Skrevet af Christian Klauber

»Can I get an amen for weed?« Højtflyvende, hiphoppende hashhyldest med potentiale. Light it up and puff, puff, puff.

For efterhånden ca. et år siden anmeldte Undertoner Talib Kweli i Pumpehuset. Inden da havde jeg undersøgt, om opvarmningen var værd at høre. Fra det sekund, hvor Myspace-playeren streamede, var Spirited Sage føjet til den lange liste af navne i den danske undergrund, jeg skulle tjekke ud.

Som supplement til koncertopvarmningen dengang, der understregede fornemmelsen af, at Spirited Sage havde noget at byde på, er nu kommet en lp fra Profactory og Green Shade, der præsenterer en række kunstnere. Om bord på hashskibet er førnævnte Spirited Sage, D’Artcore (der består af Teit Voss (Dialecs) og produceren Troels Kampmann Kjær (Exampler)), Dialecs (Voss solo) og hiphopkollektivet Kridthuset. De herrer har følgeskab af Veteran Cosmic Rocker, der bryder rappen med “To Be Murdered By”. Det er velfungerende dyster electronica, bygget op omkring skarpe, distinkte trommer og det for dub klassiske fokus på ekko, der giver dybde i lydbilledet.

De seks andre numre på Amen for Weed // Hi-Life har alle fokus på den grønne plante og dens lyksaligheder. Således gennemgår f.eks. “Tips” trin for trin, hvordan man ruller en pind; fra ristning over blanding og rul til optænding.

Fokus skifter dog fra rapper til rapper. Spirited Sage tager et socialpolitisk udgangspunkt på lp’ens titelnummer qua linjer som »see the light, come to your senses / cannabis can save the world like half its expenses« og »kill the light, let the sound reverberate / take it in, now you’re getting higher than the murder rate.« Det er ikke hård politisk rap, men har held til at koble hyldesten af hash sammen med både drabsrater og de voldsomme økonomiske forskelle mellem Vesten og resten af verden. Spirited Sage gør det overbevisende, med et godt, distinkt flow og en helt igennem old school produktion. I “Whiplash” rapper Sage helt forrygende hen over et funky beat. Rimene, i udstrakt grad brygget sammen af alskens uforståelige rim, fyres overbevisende af sted, og Sage understreger sit potentiale.

Dansk rap får man med Kridthusets “Radioen ryger”, der handler om fredag aften i sofaen til en chiller. Det er udmærket dansk rap, men ikke særlig interessant tekstmæssigt. Lidt mere lyrisk kant viser Dialecs i “Hi-Life”, hvor han rapper om forskellige øjebliksbilleder af ‘det høje liv’. Viljen er til stede, men lyrikken falmer i begrænset billedbrug om ‘dykes’ og ’spliffs’: »I’m high like the Himalayas / I’m high like a kite that’s flying high in the air / I’m high like dykes sniffing poppers when getting fisted in the rear / I’m high like the heads of the Western hemisphere / high like a spliff that just won’t disappear.«

D’Artcore viser med “Fat Laces” mod og overskud ved at tage tempoet helt ned, læne sig tilbage og ellers ’disse’ igennem på klassisk gangsta-maner. Her både tales om og vises oversejhed: »I crack your mind open / just for a moment / I attack your soul, glow with flow so potent / I made it this far, I’m so close to golden / but I don’t really give a fuck so I just put the show in motion.« Tilsat helt forrygende synth, der modulerer sig højere og højere op i tonelejerne, formår han at kombinere et hård udtryk med inciterende produktion. Der er et minimum af hash på spil, og det er rent faktisk befriende. For rap og hiphop handler altså ikke kun om hash – det påpeges ganske enkelt i “Fat Laces”: »…that’s not what rappin’ is about / it’s about getting the right reaction from the crowd / it’s about the slight attention you get when speaking your mouth.«

Der er ingen tvivl om, at den grønne plante og dens lyksaligheder har betydning og er en referenceramme for mange hiphopkunstnere og -lyttere. Men selvom det er et kært barn, er det ikke interessant nok til at danne tematisk rød tråd for en hel plade. Det lider Amen for Weed // Hi-Life under, og mod slutningen har man ganske enkelt fået hashhyldest nok. Det ændrer dog ikke på, at lp’en viser nogle dygtigere rappere med gode flow, velfungerende produktionsidéer og lyrisk kreativitet. En anden, mindre begrænset tematisk ramme ville formodentlig gøre dem alle en tjeneste og give dem muligheden for at vise sig frem fra deres bedste side(r).

★★★½☆☆

Deltag i debat