Plader

Drott & Marsk: Det sejler sikkert EP

Danske Drott & Marsk albumdebuterer med radiovenlig pop/rock på ep’en Det sejler sikkert. Det er den danske visetradition iført moderne klæder, og det er ganske hæderligt.

De kreative kræfter bag Drott & Marsk tæller kunstnere fra så forskellige bands som Atoi, Sidste Ambulance, Källing og The State, the Market and the DJ. Og det lader til, at det er med bands, ligesom det er med farver: Blander du nok af dem, får du brun. Og selvom denne metafor lyder ekstremt negativ, skal det blot forstås på den måde, at Drott & Marsk er langt mere poppede, lettilgængelige og generiske end de førnævnte bands, som alle har opereret i en bestemt niche af den alternative musik. Hos Drott & Marsk er præmissen, at der skal laves god popmusik, og det lever de såmænd fint op til.

Bandets beslutning om at udgive Det sejler sikkert på kassettebånd harmonerer fint med den følelse af nostalgi, musikken emmer af. Særligt i den melankolske “Glemt uden grund”, hvor forsanger Bjarke Helmø synger »Hvis jeg ku’ / var jeg der endnu« igen og igen og mindes noget, der var engang. Akkompagnementet består af guitar, bas, trommer og keyboard, og det ligger længst tilbage i lydbilledet for at give plads til vokalen, som står i centrum for musikken. I verset til “Lever på skift” lyder Helmø som en ung Kim Larsen, som sandsynligvis har været en stor inspirationskilde for kvintetten – i hvert fald lyrisk, hvor man også finder fællestræk med flere af det nye årtusindes danske singer/songwritere som Tue West og Nordstrøm. Det er dog ikke meget, Drott & Marsk formår at udmærke sig i forhold til disse to kunstnere. I den noget ensformige og dystre “Hvor begynder vi” er den bagvedliggende guitarfigur kantet og kedelig, og det faktum, at der er sat en smule rumklang på vokalen, virker ekstremt påtaget.

Drott & Marsk klarer sig langt bedre med de melodiske stadionpopnumre “Lever på skift” og “Skyer i hovedet”. Det er simpel musik, som taler til lytterens indre pophjerte, og som samtidig får et enormt ærligt udtryk gennem Helmøs bløde og teknisk middelmådige vokal. Ikke mindst ep’ens afslutningsnummer “Skygger vågner” er som skrevet til sommerens festivalscener, hvor jeg håber, Drott & Marsk en dag får lov til at stå. Det er hverken udfordrende eller synderligt originalt, men det er musik lavet på en opskrift, som virker, og som man derfor ikke behøver ændre på eller pakke ind i en prætentiøs produktion.

★★★½☆☆

Deltag i debat