Plader

Kids & Explosions: Shit Computer

Kids & Explosions’ mash up munder ud i en særdeles veludført, fængende og original leftfield, som adskiller sig fra resten af genren ved at fremstå som et originalt værk.

Jeg har hørt en del mash up-albums i 2010. Der var nyt fra Girl Talk, et fedt mix af Cannibal Ox og Animal Collective (kaldet Animal Ox) og et ditto, som blandede vokalen fra den nye Big Boi med musikken fra den nye Black Keys. Vi skulle dog helt frem til slutningen af året, før jeg hørte et mash up-album, som formåede at få ingredienserne til at udgøre en ret; et originalt kunstnerisk udtryk. Vi skal frem til dén decemberdag, hvor jeg downloadede Shit Computer fra leftfield-produceren Kids & Explosions’ hjemmeside.

Med en kirurgs præcision klipper han populære såvel som mere obskure samples op og sætter dem sammen i nye konstruktioner, som uden besvær kan bære sig selv. Materien, som mestendels består af hiphop og rock – ofte, men ikke altid amerikansk alternative rock – har dermed ikke samme centrale placering i musikken, som det er tilfældet i meget andet mash up, hvor der heller ikke er tradition for at klippe så voldsomt meget i samples.

Dvæler vi alligevel et øjeblik ved materien, kaster Shit Computer lytteren ud i næsten umulige møder mellem kunstnere. Eksempler kunne være rapper møder rockband-konstellationer, som The Walkmen og Missy Elliot eller Radiohead og Lil Wayne. Nogle af møderne er dog også mere udsyrede, hvilket det lyriske resultat af mikset af Biggies “Ready to Die” med Destiny Childs “Survivor” eller sammensætningen af to markante syn på USA i “Winning Is Easy”s blanding af Violent Femmes’ “Do You Like American Music?” og Bossens “Born in the USA” vidner om. At der ligger tydelige idéer til grund for sammensætningen af samples, og at disse ofte er virkeligt gode, er beundringsværdigt. Hvad der imidlertid virkelig løfter albummet er, at man slet ikke behøver tyde eller fokusere på de mange samples.

Summen er nemlig en i den grad veludført, fængende og original leftfield, vekslende mellem de yderpunkter, som et stemningskontinuum kunne have: fra det sløve og stenede til det det speedede og kaotiske. Modsat mange af sine mash up-kolleger har Kids & Explosions dermed ikke sin rod i hiphop. Hans sampling har lidt af den samme legesyge kreativitet, som vi kender fra The Books, og musikken kan med sin klodset bouncende, men medrivende dynamik lede tankerne hen på Sixtoo og tidligere Flying Lotus. Ligesom hos The Books virker det også til, at sampleobjekterne er med, fordi de tjener en musikalsk idé, og ikke kun fordi de er – og skal være – genkendelige og skabe en wow-effekt, når de sættes sammen, hvilket synes at være tilfældet i megen mash up.

Det virker nærliggende at kalde Kids & Explosions’ univers for dekonstruktivt. En sådan manøvre kendes også fra meget af den omtale, som mash up-genren og dens udøvere har fået i den musikalske presse og bunder ganske givet i, at sampleobjekterne har en så central position i musikken, som de har. Det vil jeg imidlertid holde mig fra i dette tilfælde. For det er vel ikke så meningsfuldt at fokusere på værket som en dekonstruktion af populærmusikken eller noget andet, når det uden besvær kan stå for sig selv?

Tag et smut forbi Kids & Explosions’ website og hent Shit Computer!

★★★★★½

1 kommentar

  • FED cd – titlen får mig altid til at tænke på “OK Computer” fra Radiohead, og niveauet er også deropeaf, selvom det self. er unfair at sammenligne med en af tidens største klassikere indenfor alt. rock :)

Deltag i debat