Nyheder

Marnie Stern gæster Århus og København

Når dagene bliver længere, kan du se det kvindelige guitarikon Marnie Stern i levende live. Den 14. og 21. maj kommer hun nemlig til Danmark og spiller koncerter i Lille Vega og på Train.

Marnie Stern spiller i København og Århus den 14. og 21. maj. Billedet er fra Roskilde Festival, hvor hun spillede i 2009.

Når dagene bliver længere, kan du se det kvindelige guitarikon Marnie Stern i levende live. Den 14. og 21. maj kommer hun nemlig til Danmark og spiller koncerter i Lille Vega og på Train.

Guitardronningen fra Brooklyn, der vanligvis bakkes op af distinkt og eksplosivt trommespil fra Hella-trommeslageren Zach Hill, turnerer i øjeblikket med sit album fra sidste år. På den selvbetitlede plade, som du kan læse en anmeldelse af her, er tempoet sat en smule ned i forhold til tidligere. Sangene gennemsyres imidlertid stadig af samme intensitet, som kendetegner Stern og Hills skramlede lydbillede. Hun er kendt for at spille detaljeret, kompliceret og tight, mens hun synger, og publikum i København og Århus kan ganske givet få en god omgang tapping at se.

Stern fik sit store gennembrud med debutalbummet In Advance of the Broken Arm fra 2007. Hun har senere udsendt to album og blev af Venuszine i 2008 omtalt i featuren “Greatest Female Guitarist of All Time“.

Om skribenten

Nicholai Friis Pedersen

 

Biografi

Musikalsk stammer jeg fra 90'ernes independent-hiphop, men specielt post- og støjrocken har også en stor plads i mit hjerte. I den seneste tid har jeg lyttet meget til genrer som drone, wonky/leftfield og chillwave. Derudover læser jeg på kandidatuddannelsen i Medievidenskab og er far for min et-årige søn, August.

 

Fem favoritalbums

Company Flow: Funcrusher Plus
Notorious B.I.G: Ready to Die
Sonic Youth: Sister
My Bloody Valentine: Loveless
Neil Young: Tonight's The Night

 

Skriv et svar

boeger