Plader

Pesteg Dred / SS-Say: I Have Seen You Through the Years, Worn by Different Faces

Det er godt og vel 30 år siden, at Pesteg Dred og SS-Say med bl.a. Martin Hall om bord udgav deres eksperimenterende rockalbums. Nu er de genudgivet på cd, men holder det stadig i 2011?

Tilbage i december 1981 står to unge fyre og en pige og indspiller nogle numre. De har ikke en krone på lommen, hvilket resulterer i at der skal gå fire år, før kunstmagasinet Atlas smider sangene af sted som et kassettevedlæg til bladet. Bandet gik under navnet Pesteg Dred, udgivelsen Years of Struggle Against the Lies, the Stupidity and the Cowardice.

Pigen hedder Inge Shannon, Martin Hall og Per Hendrichsen hedder drengene. Og samme år, 1985, kommer de to førstnævnte med endnu en udgivelse, denne i samarbejde med Henrik Möll. Bandet gik under navnet SS-Say, udgivelsen Fusion.

Begge bands havde Shannon som vokalist og legede med det eksperimentelle, rockede elektroniske univers. Og begge udgivelser er nu at finde på pladen I Have Seen You Through the Years, Worn by Different Faces. Det vil sige herhjemme. For egentlig kommer genudgivelsen i anledning af, at de to plader bliver udgivet separat i USA, på hvert deres pladeselskab endda. Men herhjemme kan vi så få fornøjelsen af én samlet udgivelse.

Musikken er jo den samme som dengang, så der er selvfølgelig en nostalgisk værdi i udgivelsen, som jeg ikke kunne drømme om at pille ved. Som med så megen anden musik stammer den fra en anden tid og dermed også en anden kontekst. Så hvis du var en af dem, der fulgte med dengang, og måske endda har en af de gamle kassetter eller 12″-vinyler, så tillykke! Du kan nu få dem i digitaliseret facon og genopleve glæden ved dem. For os andre, der enten ikke kender til udgivelserne, eller, som undertegnede, slet ikke var født dengang, er det interessant at lytte til, hvad disse godt og vel 53 minutter kan byde på.

Pladen består af 10 numre, syv af Pesteg Dred og tre af SS-Say. De er i samme boldgade, og måske er det også derfor, de er sat ind på samme skive. Dog må Pesteg Dred siges at være en kende mere eksperimenterende i forhold til numrenes form og længde. “Light, More Light” er et næsten 13 minutter langt Pesteg Dred-udspil, der skaber en let syret stemning, med sin fremtrædende, markante elektriske strengeleg og en vokal, hvis form kan minde om Fagget Fairys’ talende facon. Det har sine højdepunkter, men ud over skift i dynamikken må det siges at være en noget ensartet omgang.

Den mest markante forskel mellem Pesteg Dred og SS-Say er den elektriske støj over for de elektroniske synths. En forskel, der bliver mere forståelig, når man tænker på, at Per Hendrichsen er en guitarens mand, mens Henrik Möll senere gik hen og blev dj. Pesteg Dred smager mere af fattig teenager i december anno 1981, hvor der er kælet mere for produktionen af SS-Say-numrene. Og det er også de tre SS-Say-sange, der gør sig bedst her i 2010, hvor det eksperimenterende nok mere er en niche end udtryk for en generation.

Alt i alt er Pesteg Dred ikke den mest inspirerende lytteoplevelse, men pladen bliver trukket godt op af SS-Says mere legende lydbillede. Pladen vil nok ikke genoplive de gamle bands, men den beviser, at noget af den danske musik fra 80’erne, der ikke har klassikerstatus, sagtens kan tåle en genudgivelse.

★★★★☆☆

Om skribenten

Mads Simon Hestbech

 
Biografi:
Historien om musikken og mig starter som så mange andres med en far og en pladesamling. Den pladesamling indeholder bl.a. The Wall, A Whiter Shade of Pale, A Night at the Opera... listen fortsætter. Derudover blev jeg som seks-årig sat ned foran en klaverlærer, da jeg havde en tendens til at tæve på tangenterne i dagligstuens ældre model af slagsen, altså klaver, ikke lærer. Hvis jeg absolut skulle banke hæmningsløst på de hvide og sorte tangenter, kunne jeg lige så godt lære at gøre det ordentligt. Efter seks år med polske lærerinder og en søster, der bag lukkede døre hørte alt fra grungerock til 90'er-pop, besluttede jeg mig for at sparke klaverstolen væk og udskifte den med en six string, færre nodepapirer og flere armbevægelser. Interessen udviklede sig så senere over til den firestrengende, og jeg forsøger nu at vedligeholde min passion for begge instrumenter. Da jeg så samtidigt elsker at skrive, kulminerede det i en ansøgning til Undertoner.dk, der har givet mig mulighed for at videreformidle mine tanker om musik.
Ud over det læser jeg journalistisk på Danmarks Journalisthøjskole, hvor min praktiktid afsones på DRs kulturredaktion, hvor jeg bl.a. har lavet Smagsdommerne, "Musik i Virkeligheden" og Kulturnyt.
 
Fem favoritalbum:
Pink Floyd: Dark Side of the Moon
The Crooked Spoke: The One You Left Behind
The Decemberists: Crane Wife
Electric Light Orchestra: A New World Record
Tool: Lateralus

Skriv et svar

boeger