Plader

Spejderrobot: Lad tvivlen komme ham til gode

Skrevet af Mikkel Arre

En flok af Danmarks fineste electronicakunstnere – og en håndfuld sangere – opdaterer Spejderrobots seneste album med remixes, der holder et flot niveau, om end de til tider er lige vel tro mod originaludgaverne.

I løbet af de seneste par år er Mikael Elkjær alias Spejderrobot blevet en af de markante kunstnere på den danske electronicascene, og han har virkelig arbejdet for sagen. På tre år er det blevet til to soloplader med afsæt i dubbet electronica samt et mere vildtvoksende samarbejdsalbum med trommeslageren Emil de Waal. Og nu, mindre end et år efter albummet Manden med de usynlige hænder udkom, er Spejderrobot igen aktuel med en udgivelse. I denne ombæring har han dog kunnet tage den lidt mere med ro, idet ni af de 13 numre på Lad tvivlen komme ham til gode er remixes af numre fra 2010-pladen udført af nogle af de bedste electronicakunstnere i Danmark (samt en enkelt svensker). De resterende fire numre er Elkjærs egne versioneringer.

Disse fire har han lavet sammen med forskellige vokalister. Mens Josephine Philips bidrag ikke gør det helt store indtryk (måske fordi hun synger på engelsk?), fremstår såvel Camilla Munck som Turboweekend-forsangeren Silas Bjerregaard på ny som nogle af landets allerbedste vokalister. I “Raseri” mestrer Munck at synge med luft på stemmen selv i det dybe leje, så hun på én gang følger og kontrasterer den knugende, brummende stemning. Bjerregaard lægger følsom vokal til “Et ganske lille suk” og forlener nummeret med en sårbar poesi, Lad tvivlen… ellers ikke besidder.

Den følelse var der nu heller ikke meget af på Manden med…, der sammenlignet med debutalbummet var lidt mere dyster og sammenbidt. Den ende af stemningsbarometeret holder de fleste af remixerne sig i, og for de fleste lykkes det glimrende. Trioen Det Sejler I Effekter destillerer dygtigt den mest bastunge del af “Ilandsproblemer” i en sløvt dubsteppet version, der dog tynges af et lidt irriterende stønnende vokalsample.

Erik Levander giver det i forvejen kaotiske “Arabisk maskinoversættelse” et støjende, knasende remix, hvor forvrænget mellemøstlig sang, arabisk tale og kraftfulde beats driver nummeret endnu længere ind i et ildevarslende mørke (og dermed tilsvarende væk fra det komisk provinsielle manipulationsforsøg, som har givet nummeret sin titel).

Også Lulu Rouge går efter at forstærke originalens dunkelhed. Duoen blænder lyset endnu mere effektivt af i deres udgave af “Du kan ikke tælle ned til et lyn” og optimerer originalen ved at skaffe nummeret af med sin lidt flade sidste halvdel. Stjernefrøet Eloq vælger derimod en helt anden strategi – med stor succes. Med et synkoperet håndklappende beat og Nintendo-blippende melodier tager han de opklippede rester af Spejderrobots baslinje med til J Dilla-land, og især demonstrerer han sin sans for at få melodilinjerne, der glimter hen over hans skæve hiphopbeats, til at være catchy.

Ligesom Eloqs remix levner Nabos wonky-udgave af ”Tifingerfascisme” ikke specielt meget af originalnummeret, og det er ganske befriende på en plade, hvor flere af remixerne er lige rigeligt loyale over for forlægget. Bokals ”Som et plaster af såret” føjer ikke meget nyt til førsteversionen, og hverken Aebeloe eller Anders Remmer (under sit Dub Tractor-alias) flytter Spejderrobot ret langt ud af dubtronica-zonen. Sidstnævntes fortolkning af ”Håbet og nåden er større end alle ismer” er udmærket udført, men også helt som forventet: dubbet bas, fragmenterede sfæriske kvindevokaler i baggrunden og ekkoeffekter. Den kombination er Remmer lykkedes bedre med på sine egne udgivelser.

Til gengæld er det lidt af et særsyn, at remixplader fungerer så godt som en helhed, som Lad tvivlen… gør. Hovedparten af remixerne forbedrer de respektive numre, og selvom man måske nok kunne have drømt om lidt flere tydelige højdepunkter, kan dette remixalbum anbefales både til Spejderrobot-fans og til folk, der gerne vil have et overblik over talentmassen på den danske electronicascene.

★★★★☆☆

1 kommentar

Deltag i debat