Plader

The Suzan: Golden Week for the Pogo Pogo Beat

Skrevet af Anna Møller

Japansk pigegruppe spiller charmerende og forskelligartet popmusik med xylofon, orgel og kække vokaler, og man skal virkelig kæmpe imod for ikke at blive opstemt af den energiske sammensætning.

Mød The Suzan fra Japan!

Pigebandet består af søstrene Saori (guitar og vokal) og Rie (keyboard og vokal), og de spiller sammen med veninderne Ikue og Nico på hhv. bas og trommer. Gruppens navn har de fra de to søstres families efternavn, og der er formentlig god grund til at holde øje med The Suzan, der spillede på sidste års SXSW-festival. Ikke fordi de fire japanske piger spillede på en af de største branchefestivaler, men fordi de spiller god musik. VIRKELIG god.

Numrene er catchy, velspillede og skruet godt sammen af producer Björn Yttling fra Peter, Björn & John, og trommerne skaber god dynamik i det rene lydbillede, der spreder sig på pladens 13 popnumre. Især de første numre på Golden Week for the Pogo Pogo Beat er så dynamiske og energifyldte, at de næsten synes hyperaktive.

“Home” har en speedet xylofon som hook gennem sangen, der ellers er rimelig enkel med pulserende trommer, energisk kvindekor og simpelt guitarspil. Saori og Rie synger – måske – om at tage en tur i byen, men det synes i den her kontekst i virkeligheden mindre relevant, hvad bandet synger om. På størstedelen af Golden Week for the Pogo Pogo Beat er energien høj, uden at det virker forceret, og jeg forestiller mig, at The Suzan vil være genial baggrundsmusik til enhver fest, hvor det er muligt at danse på bordene.

I andet nummer, “Ha Ha Ha”, kammer uforståeligheden helt over i det japansk-engelske pastiche-lignende omkvæd: »We are raughing under bright moonright,« mens det entusiastiske kor holder tempo og humør oppe. Og det er netop det, The Suzan ønsker at formidle: Nu skal vi sateme have det skægt, og så kan det sgu være lige meget, hvad vi synger om. Også derfor er flere sange på albummet enten vokalløse eller blot med la-la-la-kor, og numrene har tilsyneladende intetsigende titler som den piratagtige skrigesang “Uh Ah”, “Ha Ha Ha”, “Rondo” (der kun indeholder luftige lydord) og “Ramble”.

“Nice Codes” er et af pladens bedste numre, hvor en skæv og balkanagtig orgelrytme bærer det skrabede popnummer frem, og her sænkes tempoet for et øjeblik, mens trommefingre får lov til at hamre rytmisk løs på, hvad der end er i nærheden.

På trods af at der på Golden Week for the Pogo Pogo Beat både findes traditionelle 60’er-pigepopnumre, surfpoppede rocknumre, britiske poppunkede og garagerockede elementer, junglejazz og psykedeliske popperler, forstyrrer det ikke det samlede indtryk. Der er som sådan ikke noget, der stritter i forskellige retninger på albummet, for der er en ensartet livsglad og legesyg energi at finde i stort set alle numre.

★★★★★☆

Deltag i debat