Nyheder

Factory Floor spiller til Pop Revo

I dag blev det offentliggjort, at engelske Factory Floor slutter sig til Pop Revo-programmet, der i forvejen indeholder fornemme navne som Owen Pallett, Deerhoof og danske Thulebasen.

Factory Floor gæster Pop Revo!

I sidste uge annoncerede Pop Revo, at det svenske krautrock-band Paper kommer og giver koncert under Århusfestivalen, som afholdes på Voxhall over dagene 29.-30. april. I dag blev det så offentliggjort, at engelske Factory Floor også slutter sig til dét program, der i forvejen indeholder fornemme navne som Owen Pallett, Deerhoof og danske Thulebasen.

Med blot to 7-tommersingler og en enkelt ep (Untitled), har London-trion allerede skabt en del røre i alverdens musikmagasiner – heriblandt NME som tildelte ep’en karakteren 9 ud af 10. Lyden på det hidtidige materiale har trukket veksler på genrer som krautrock, postpunk og no-wave, og så ynder bandet at indhylle sang og rytmesektion i iskolde synths, der leder tankerne hen på 1980’ernes Manchester.

Factory Floor barsler med et regulært album, som efter planen er ude til april og dermed formentligt inden koncerten ved Pop Revo, der desuden bliver bandets første på dansk grund.

Om skribenten

Nicholai Friis Pedersen

 

Biografi

Musikalsk stammer jeg fra 90'ernes independent-hiphop, men specielt post- og støjrocken har også en stor plads i mit hjerte. I den seneste tid har jeg lyttet meget til genrer som drone, wonky/leftfield og chillwave. Derudover læser jeg på kandidatuddannelsen i Medievidenskab og er far for min et-årige søn, August.

 

Fem favoritalbums

Company Flow: Funcrusher Plus
Notorious B.I.G: Ready to Die
Sonic Youth: Sister
My Bloody Valentine: Loveless
Neil Young: Tonight's The Night

 

Skriv et svar

boeger