Nyheder

Fredagsvideo: Pede Gøbb: “Indtil jeg står for skud”

Denne fredag skal vi gå amok med en rimelig ekstrem klovn i Pede Gøbbs “Indtil jeg står for skud”.

Så blev det fredag igen – og tid til en overspringshandling i form af fredagsvideoen.

Denne fredag skal vi gå amok med en rimelig ekstrem klovn i Pede Gøbbs “Indtil jeg står for skud”.

I november 2010 udkom Pede Gøbbs solodebut Det er alle andres skyld, og dengang kaldte Undertoner den et fint eksempel på »den lyd, som det københavnske label [Echo Out, red.] er kendt for; jævnt rockede mellemtempo-produktioner med rig brug af gode, akustiske samples og håndværksmæssigt fremragende rimskemaer.«

Gøbb står selv bag pladeselskabet Echo Out, der siden begyndelsen tilbage i 2007 har markeret sig med nogle af de bedste danske hiphop-udgivelser. Blandt andet udgav de M-Cnatets Om nogen fra januar 2010, hvorpå Pede Gøbb også medvirker på nummeret “Gøglerne på gadehjørnet part II”.

Pede Gøbbs stil er charmerende og bodegaagtig a la Humleridderne, og på den nye video til “Indtil jeg står for skud” udnyttes det til fulde. Her har Gøbb og backup stillet op i seler, slips og skjorter i en bodega, mens en seksuelt frigjort klovn går mere eller mindre amok med sprut og stoffer.

Enjoy og god weekend!

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar

boeger