Greg MacPhersons folkede singer/songwriter er relativt ukendt i Danmark, men den 37-årige canadiske sangskriver har faktisk indspillet seks album siden 1999. I februar udkommer musikerens syvende album, Disintegration Blues, på det københavnske selskab Play/Rec, og i den forbindelse spiller han koncert (sammen med danske Trust) på Studenterhuset i København 8. februar.
Jeg fangede den travle musiker på mail for at høre om nødvendigheden af at isolere sig for at kunne skrive sange, om at have været graver på en kirkegård og om at udnytte rummet mellem trommeslag.
Det tomme rum vs. dårlig radio
Jeg har hørt, at Greg MacPherson bevidst arbejder med det tomme rum i sin musik, og det vil jeg gerne høre mere om. Det er jo ikke ligefrem noget, der giver ens musik airplay i radioen.
Greg MacPherson. Foto fra Play/Rec.
»Jeg elsker spænding i musik. Jeg tog trommelektioner for lang tid siden, og underviseren sagde til mig, at jeg skulle tænke på rummet mellem snaretrommens slag frem for på slaget selv. Det slog mig som en interessant måde at tænke på musik generelt – at forvente mulighederne og måske føle sig ængstelig eller forhåbentlig spændt på, hvad der kommer til at ske. Ligesom hvis din bedste veninde inviterer dig over til en drink og hun allerede er fuld, når du ankommer… Hvem ved så, hvad der sker? Jeg synes, rockmusik – når det er bedst – er uforudsigeligt, løst og farligt. I mit eget arbejde synes jeg, det er nemmere at udforske den spænding gennem forskellige rummelige, down-tempo sange. I forhold til at skulle passe ind i et radio-format kunne jeg ikke være mere ligeglad. Det meste radio er forfærdeligt og det samme med fjernsyn, i øvrigt.«
Og hvordan skriver du så sange?
»For mig er det rigtig skægt at skrive sange. Jeg afholder mig selv fra søvn, jeg drikker espresso, jeg arbejder, når jeg kunne slappe af, jeg drikker mig fuld, jeg sidder alene med en guitar, når jeg kunne være sammen med andre mennesker… Jeg gør, hvad der end skal til for at inspirere mig selv til at skrive fra mange forskellige perspektiver. Disintegration Blues er en samling sange, jeg skrev over et godt stykke tid, men jeg synes, det er ret præcist snapshot af, hvor jeg var som kunstner, da jeg indspillede dem sidste sommer. Det første nummer (”Party at Greg’s”, red.) er nok den mest glade sang, jeg nogensinde har skrevet, og den sidste (”Lost at Sea”, red.) er blandt de mest dystre.«
Graveren i København
Læser man om MacPhersons personlige baggrund, kan den godt synes ret fragmentarisk. Musikeren voksede op på forskellige militærbaser og har tidligere arbejdet som graver på en kirkegård. Jeg vil naturligvis gerne vide, om det stadig er noget, han tjener sine penge på.
Coveret til Disintegration Blues
»For nylig talte jeg alle de steder op, hvor jeg har boet i mit liv, og det gik op for mig, at jeg har flyttet 37 gange. Jeg er ikke sikker på, om det er godt eller dårligt. Jeg har også haft mange jobs gennem årene. Jeg plejede at tænke, at min nomadiske livsstil gavnede mig som kunstner, men her på det seneste synes jeg, der er meget at opnå ved at investere i længere forbindelser med folk og steder. Jeg har boet i den samme by i over tre år nu og arbejder ikke længere som graver.«
8. februar spiller du i Studenterhuset i København, og dine albums bliver udsendt fra et københavnsk pladeselskab til resten af Europa. Hvad er din forbindelse til København?
»Jeg har kun været i København to eller tre gange, men alligevel har jeg på de korte ophold fået meget gode venner. Gennem mine besøg har jeg fået opfattelsen af, at København er fuld af tænksomme, passionerede og venlige mennesker, der kan lide at have det sjovt, klæder sig pænt og kører på cykler. Mit pladeselskab Play/Rec har base i København, og lige så ivrig jeg er efter endelig at holde de fysiske eksemplarer af min nye plade i hånden, lige så meget glæder jeg mig til at gense mine gode venner.«
Greg MacPherson (og den danske duo Trust) kan opleves på Studenterhuset i København tirsdag d. 8. februar kl. 20.00, og Disintegration Blues udkommer i Europa på Play/Rec i februar 2011.
