Nyheder

Hør nyt fra PJ Harvey, The Strokes og Toro Y Moi

The Strokes, PJ Harvey og Toro Y Moi har alle nye album på trapperne. Her kan du høre større eller mindre smagsprøver på det, vi har i vente.

På sit nye album vender PJ Harvey blikket ud mod verden.

Som led I NPR’s “First Listen”-serie kan du nu streame hele PJ Harveys nye album Let England Shake.

På albummet, som kan købes  fra den 15.  februar, vender sangerinden blikket ud mod verden og er mere politisk, end man normalt kender hende. Eksempler på den nye retning er det kontroversielle titelnummer, som faktisk er blevet spillet foran selveste premierminister Gordon Brown under et BBC-talkshow, samt det sarkastiske “This Glorious Land”, der med linjer som “Our lands are plowed by tanks and feet, feet marching” fremstår som en dunkel og elegisk besyngelse af en krigshærget verden.

The Strokes udgiver nyt album den 22. marts.

Efter fem års stilhed er The Strokes snart tilbage med et nyt album. Før det kan du dog få et prewiev på den nye single fra Julian Cassablanca og co, der hedder “Undercover of Darkness”. Gruppens nye og fjerde album hedder Angels og udkommer den 22. Marts.

Via Soundcloud har du her mulighed for at høre et 30 sekunders preview af singlen. Den fulde version vil være at finde på bandets website fra i morgen.

Toro Y Moi med overskud nok til at vinke, mens han (forhåbentlig) lander sin "olly".

Den 22. februar udkommer Underneath the Pine, som er det andet album fra Toro Y Moi. Kan du ikke vente så længe, så kan du ugen ud streame hele albummet fra tøjfirmaet Urban Outfitters’ website.

På hjemmesiden har du også mulighed for at se den nye video til pladens førstesingle “New Beat”.

God  fornøjelse!

Deltag i debat