Plader

Joe and Honey: Heart Beast EP

Skrevet af Camilla Grausen

Selvom bandnavnet forvirrede mig en del til at starte med, er det nye danske band Joe and Honey med deres tilbagelænede lo-fi-pop allerede godt på vej med denne debut-ep.

Joe and Honey, det må da være noget soul-noget fra USA? Joe må da være en cool, sort mand, der synger soul iført jakkesæt. Nej? Er det helt forkert? Hm. Hvis det ikke er et lækkert band fra sydstaterne, hvad er det så? Nååårh, det er noget med store mængder juice i bunden af Magasin. Smoothies, ingefærshots og yderst smarte fyre bag disken! Nej? Heller ikke? Jeg giver fortabt!

Jeg har nu lært, at Joe and Honey hverken er et amerikansk soulband eller en juicekæde. Bag de så smækre navne gemmer sig et københavnsk band bestående af sangerinden Iben Foss, musikeren Nikolaj Kirk og Gerda Odgaard på kor. Bandet har siden 2008 spillet forskellige genrer i forskellige konstellationer. De har f.eks. gjort sig bemærket med retroinspireret surfpop på Spot 08 og Trailerpark Festival.

Nu har bandet imidlertid droppet surfen og udgivet deres selvproducerede debut-ep Heart Beast. Her bevæger Joe and Honey sig inden for støvet, lo-fi indiepop med en gammel hammond-trommemaskine som tro følgesvend. Ep’ens fine cover med billeder af Foss’ og Kirks ansigter er i øvrigt skabt af Malene Mathiasson, der er kunstneren bag det roste cover til den udenlandske version af Oh No Onos album Eggs.

“Honeysuckles” har et groovy elektro-melodistykke og kor, der er til stede under hele nummeret. Alligevel bliver det i mine ører enerverende i omkvædet, hvor Foss’ ellers gode stemme bruges på en let vrængende, skinger facon, som ikke er gode venner med mine nerver.

Det bliver dog straks bedre, nemlig i det mest velfungerende nummer, denne lille ep har at byde på: “Fever”. Det er denne side af Joe and Honey, som jeg foretrækker og synes, der er mest fremtid i. Nummeret starter som en yderst simpel basgang, men udvikler sig til en langsom, jazzinspireret rytme til Foss’ tilbagelænede sang. “Fever” er let kælen, let dyster og let cool. Her tager bandet og deres hammond-ven sig god tid og får missionen fuldført.

Heart Beast er en debut-ep, der ikke gør det store væsen af sig, i og med at numrene er så relativt enkle. Men de er ikke forglemmelige. Det lille københavnske band, jeg nu har lært at kende, og som hverken er soulnegere eller juicepressere, er godt på vej til at finde sin stil og har bestemt potentiale.

★★★★☆☆

Deltag i debat