Plader

Own Road: s.t.

Own Roads selvbetitlede ep byder på otte afdæmpede folk-sange i løbet af 23 minutter. Gode sange på en plade, der desværre ikke udvikler sig så meget, som man kunne håbe på.

Own Roads debut-ep er indspillet hjemme hos Simon Skjødt. Han er Own Road, og der er ikke så mange dikkedarer. Det er meget simpelt og fra jord-til-bord-agtigt, hvilket gør sig godt på den slags folk-plader. Musikken kommer gerne tættere på, når den ikke fremstår helt ren og uden knitren fra rummet, den er optaget i. Og det lykkedes til fulde på Own Road.

Gentagelse synes at være et af kodeordene for Own Road. De enkle melodier bliver bygget op omkring guitaren, der står som et fyrtårn at pejle efter. De simple og gode guitarmelodier bliver gentaget i en lind strøm for til sidst at ende i en slags afdæmpet klimaks. Det er ikke avanceret, og det klæder sangene. Simon Skjødt giver den ikke mere end nødvendigt, og det er ganske fint.

Men der mangler alligevel lidt ekstra. Sangene er stort set bygget op efter samme opskrift, og derfor kan man som lytter godt miste fokus. Der er selvfølgelig steder, hvor der bliver skejet mere ud end vanligt, og det pynter da også gevaldigt på det, når de elektriske guitarer støjer ud over Simon Skjødts stønnende »I love you« i nummeret ”You”. Eller når det, der lyder som en harmonika, pludselig gennemstrømmer “Hola”. Men jeg mister alligevel lidt fokus, fordi sangene aldrig rigtig udvikler sig videre.

Og det er ærgerligt, når Own Road nu tilsyneladende har været meget fokuseret på at lave en folkplade, der både er intens og tilbagelænet på samme tid. Det er en god plade, men der måtte gerne ske en smule mere i Skjødts sange.

★★★★☆☆

Deltag i debat