Plader

RadioSeed: There Has to Be More

Skrevet af Jakob Lisbjerg

Debutalbummet fra svenske RadioSeed er en fuldblodssommerskive med melodiske synth, dvaske beats og tynde lag af guitarstøj. Nyd lugten af faktor 15.

Vildfarne, etniske strygere, fuglekvidder og glitrende synth åbner mere søgende end retningsbestemt debutalbummet fra svenske RadioSeed. Men bare rolig. Allerede andet nummer bekræfter, at coveret med de to børn, der bader i en svensk skovsø, ikke lyver: There Has to Be More er en rigtig sommerplade for drømmere.

Bag navnet RadioSeed gemmer sig svenskeren Peter Wikström, der normalt fungerer som den ene halvdel af shoegaze-duoen Ecovillage. Han bevæger sig med sit nye sideprojekt ikke alt for langt væk fra sit musikalske ophav, og på There Has to Be More er hans forkærlighed for guitartæpper til stede flere steder. Men grunden til, at Peter Wikström havde brug for en anden musikalsk legeplads end Ecovillage, kan også være de flere dansable beats, som på albummet ofte fører musikken fra shoegaze til ambienthouse og popdisco.

“Raspberry Cream Dream” er for albummet typisk og et godt eksempel på dette med sit 4/4-housebeat og hvirvlende synths. Det har en lethed og er ligefremt melodisk som popmusik, men den ufokuserede vokal afslører, der er mere på spil. “Like Water” er mere r’n’b-inspireret i sin grundtone med tunge, svenske beats, som jj og The Tough Alliance også benytter. Netop The Tough Alliance lyder RadioSeed som i “Summer Shower”. Og det hele sker i et melodisk humør, der smitter og stinker langt væk af sol og faktor 15.

Wikström har også formået at ramme en tone på albummet, som både har en tilbagelænet hippiefeel og samtidig tager genreeksperimenterne alvorligt. Som f.eks. “Rise Your Mountain”, der har kvindelig gæstevokal af Elin Blennborn og et sløvt beat. Det er en ironisering over europæisk r’n’b som All Saints, men Wikström leger med genren og konstruerer en pastiche for viderekommende.

“Pearly Sister” er i et helt andet, musikalsk grænseland med gregorianske vokaler uden rigtige ord, en 80’er-ballades tilbagelænede beat og lydbillede baseret på en blanding af synthlag og blide, lange guitarstrøg. Læg lige mærke til det punkt, hvor beatet holder op, og kun ambiencen står tilbage efter en crescendo-top. Klasse.

Var det ikke for de mange lag i lydbilledet, var det skræmmende nemt at kategorisere RadioSeeds musik i en række forskellige (forfærdelige) genrer som europop og yogaambient. Men Wikström har en evne til at balancere på en knivsæg og supplere med ekstra synthlag, feltoptagelser, ironiske panfløjter, etnisk slagtøj og støjende guitarer, så hans numre lige pludselig får mere tyngde og bliver langt mere interessante end den gennemsnitlige radiomusik. Og på forunderlig vis binder Wikström alle de forskellige genrer sammen ved hjælp af et fælles lydbillede – f.eks. en gennemgående synthklang – så selvom There Has to Be More stritter i mange retninger, fungerer albummet alligevel samlet. Nu skal sommeren bare komme.

★★★★½☆

Deltag i debat