Plader

Trust: From Light Into Mass

Skrevet af Klaus Thodsen

Det er ikke hver dag, man støder på et rockband med kun to medlemmer. De hårdtslående og energiske drenge viser i glimt talentet, men sætter samtidig en tyk streg under, at de er deres egen værste fjende.

Jeg drak engang en hel flaske whiskey på en aften, og alligevel undgik jeg på mystisk vis at føle mig bare den mindste smule fuld. Heller ikke dagen efter var der spor af hovedpine eller glemte ejendele spredt over det meste af byen. Forudsætningerne og omstændighederne var optimale, men resultatet udeblev. Den slags sker oftere, end man lige regner med, og vi kender det nok allesammen på den ene eller anden måde. Landskampen, der er dræbende kedelig, nytårsaften, der endnu en gang har for lidt at byde på. Det er som oftest småtingene, der afgør helhedsindtrykket.

På en måde er vi ude i samme problemstilling med Trusts From Light Into Mass: Der er bestemt positive sider at fremhæve, men desværre er der også alt for meget, som trækker i den anden retning. For der bliver sandt for dyden lagt noget energi for dagen, og ud af guitaren vrides det ene riff efter det andet. Bag trommerne tæskes der på livet løs, det og lægger fundamentet under den til tider voldsomme guitar. Såvel trommer som guitar leveres yderst overbevisende, og der kan i det hele taget ikke sættes en finger på de rent musikalske evner.

Hvor velspillet musikken end er, så støder vi desværre på problemer hen ad vejen. Der er ikke megen tvivl om, at det rent musikalske udtryk kommer foran vokalen, og det forstår man sådan set godt. Henrik Halds vokal er på ingen måde overbevisende, og man kan ikke undgå at spørge sig selv, om valget af sanger var faldet på ham, hvis der havde været alternativer. Som beskrevet er From Light Into Mass‘ helt klare styrke den enormt kraftfulde energi, der brager ud af så godt som hvert nummer. Hvor teknisk flot det end er leveret, så disker Trust mere eller mindre op med det samme nummer ti gange. Oven i dette kommer den skingre vokal, der pladen igennem kæmper en sej kamp og er på kanten af det falske. Især pladens sidste nummer ”Vimana” udstiller dette med al tydelighed.

Der er en udtalt mangel på udvikling, og alt for mange af numrene på From Light Into Mass flyder sammen og er ikke til at skelne fra hinanden. Pladen kæmper med at bryde ud af sin egen form, og selvom kreativiteten synes at få frit løb i flere omgange, følger også de kreative udfoldelser slavisk samme spor igen og igen.

★½☆☆☆☆

1 kommentar

  • At jeg er dybt uenig med anmeldelsen er en ting – fred være med det – men at sammenligne Trust med And So I Watch You From Afar og Katatonia er mig en gåde næsten større end Hansi Hinterseers succes!!

    Weird og så uforståeligt at man spørger sig selv, om anmelderen er fra samme planet som en selv

Deltag i debat