Plader

Asian Dub Foundation: A History of Now

Skrevet af Klaus Thodsen

De britiske elektropunkere disker op med et udspil, hvor der bestemt ikke er sparet på noget. Deri burde ligge pladens helt store styrke, men i stedet bliver det dens helt store svaghed.

Findes der noget bedre, end når man kan se på et bandnavn og med det samme være sikker på, hvilken slags musik man vil blive budt på? Jeg har ikke svaret, og det er da også ligegyldigt. Asian Dub Foundation: Jeg var i hvert fald ikke i tvivl om, hvad klokken var slået, og det ville være en overdrivelse at sige, at jeg blev overrasket over musikken. Man kan næsten fornemme, at man får brug for en gedigen samling kemikalier til hjernen for ikke at blive hægtet fuldstændig af fra første sekund.

Når det så er sagt, så er Asian Dub Foundation ikke så nemme at sætte i bås endda. Det ene øjeblik står man med danseglade mennesker i en kælder i Nordvest, derefter ryger der lidt punk indover, og sekundet efter er man omringet af vilde hedninge i en af verdens yderste afkroge. Det går i sandhed stærkt, og man længes efter sine kemikalier. Det lyder måske fascinerende, men der må jeg skuffe og sige, at det er det ganske enkelt ikke. På trods af alle de virtuelle steder jeg bliver budt hen, så er invitationen ikke indbydende nok.

Punken, som den er fremført her, bliver spillet med stort talent og dygtighed, stik imod hvad vi kender punken for. Der er ingen kant over det, og udtrykket bliver mest af alt poleret. Det samme gør sig gældende, når reggae-rytmerne kommer frem. Rytmerne er til stede, men de giver ingenting, de leverer ingen stemning og har ingen funktion i lydbilledet. Mest af alt minder A History of Now mig om dengang, jeg som teenager i 90’erne var til halbal med aldeles forglemmelige bands langt, langt ude på landet.

Man kan ikke sætte en finger på udførelsen, for det er bestemt ikke de musikalske evner, der halter. Det er og bliver produktet. Alle de sammenblandede stilarter til trods er det yderst begrænset, hvad der er af overraskende momenter på A History of Now. Eneste egentlige lyspunkter er titelnummeret: Et elektropunk-nummer, der som det eneste ikke drukner i genreblanding, men får lov at leve sit eget liv. Derudover må også nævnes det instrumentale ”Power of 10”– et nærmest postrocket nummer, der giver mig et meget tiltrængt åndehul.

Det er desværre småt med åndehullerne, og min trang til at slukke for musikken overskrider langt min nysgerrighed efter at høre mere. Som produkt giver A History of Now mig simpelthen ingenting. Jeg savner i den grad spænding, og jeg savner måske endnu mere et budskab, der giver mig lyst til at høre det næste nummer. Men det kommer desværre ikke.

»You can’t download the sun, you can’t download the sea. You can’t download the sun, you’ll never download me,« står der i coveret. Jeg synes, at der er noget rigtigt over den spådom.

★½☆☆☆☆

Deltag i debat