Nyheder

Fredagsvideo: Alcoholic Faith Mission: “My Eyes to See”

Skrevet af Anna Møller

Smid kontorlænken, og løb ud over den danske steppe med Alcoholic Faith Missions “My Eyes to See”.

Alcoholic Faith Mission. De har netop udgivet ep’en And the Running With Insanity, som Undertoner gav fire U’er, og et fuldlængdealbum er varslet til efteråret. I skrivende stund er spiritusmissionærerne i Texas, hvor bøfferne og showene bare er lidt større. De spiller nemlig på showcasefestivalen South by Southwest, hvor de forhåbentlig vil sælge deres musik til adskillige branchefolk.

Og så har de lavet en video til nummeret “My Eyes to See” fra albummet Let This Be the Last Night We Care fra 2010. Her får en revisortype bare NOK og må ud over den danske steppe og smide kontortøjet og mappe fra sig.

Lad det være en opfordring.

Rigtig god weekend!

Leave a Reply