Fredag. Så skal man have en overspringsvideo. NSFW-ish.
Anti-Pop Consortium-medlemmet Beans aka Mr Ballbeam udgav for nylig End It All, som Undertoners Nicolai Friis Pedersen smed fire u’er efter. Der kom også nogle ord med:
»Beans’ tekstunivers er en snørklet blanding af futuristisk braggadocio-rap og abstrakt poesi, leveret med det hektiske og til tider snublende flow, som fik ham til at skille sig ud fra de øvrige mc’s i Anti-Pop.«
Nu er videoen til den Son Lux-producerede “Blue Movie” ude, og det rablende tempo og og poetiske univers modsvares visuelt af alt, der skal til at gøre en fredag fantastisk: Tunger, krystaller, nøgne kroppe og ting, der drejer rundt.
Hav en dejlig fredag!