Nyheder

Kings of Dark Disco er klar med releasefester

Skrevet af Mattias Smidt

Kings of Dark Disco er ude med deres debutalbum på mandag, men allerede i denne uge får du rig mulighed for at feste med discokongerne.

Kings of Dark Disco sender på mandag deres længeventede debutalbum Dying at the Disco på gaden, men allerede i denne uge kan du komme til releasefester med bandet.

I morgen den 10. marts holder bandet nemlig releasefest på Drone på Nørrebrogade i København. Arrangementet begynder klokken 21, og Kings of Dark Disco går selv på scenen klokken 22. Dagen efter spiller de igen op til mørk dans – hvis man da kan det klokken 16 om eftermiddagen – til en instore-koncert i Stereo Studio på Købmagergade i København.

Hvis man ikke lige lægger vejen forbi København i denne uge, eller man bare er fuldt booket, skal man dog ikke løbe grædende væk og tro, man aldrig kommer til at danse til den mørke disco igen. Bandet er nemlig på en igangværende tour med The Wong Boys, som varer et par uger endnu.

Kings of Dark Disco kan opleves live følgende datoer:

10/03 @ Drone, København (releasefest)
11/03 @ Stereo Studio på Købmagergade, København
12/03 @ Fermaten, Herning
17/03 @ Studenterhuset, Aalborg
18/03 @ Harders, Svendborg
19/03 @ Bremen, København
25/03 @ Posten, Odense
26/03 @ Torvegade11, Esbjerg (ikke med The Wong Boys)

Deltag i debat