Nyheder

Radiohead udgiver gratisavis på mandag

Skrevet af Mia Ravn Bach

Mandag den 28. marts udgiver Radiohead nemlig deres egen gratisavis, The Universal Sigh, i forbindelse med, at det fra samme dato også er muligt at erhverve sig den ny plade som cd eller vinyl.

Da Radiohead udgav deres nye album The King of Limbs elektronisk sidste måned, tænkte man måske, at hypen omkring den relativt uventede udgivelse på nuværende tidspunkt ville være forbi. Hvis det har været tilfældet, kan man dog være ret sikker på, at interessen genopstår i næste uge.

Mandag den 28. marts udgiver Radiohead nemlig deres egen gratisavis, The Universal Sigh, i forbindelse med, at det fra samme dato også er muligt at erhverve sig den ny plade som cd eller vinyl.

Billedet ovenfor er muligvis et bud på, hvordan The Universal Sigh kommer til at tage sig ud.

The Universal Sigh har sin egen hjemmeside, hvor man blandt andet kan se, hvilke steder i verden avisen vil udkomme. Heldigvis har Thom Yorke og co. også tænkt på Danmark i denne omgang, og avisen vil være mulig at få fat i på Københavns Universitet i Njalsgade fra kl 12 på mandag. Se kort her.

9. maj udgiver bandet ligeledes en ny ‘avisudgave’ af The King of Limbs. Vi ved endnu ikke, hvad den avis-udgave kommer til at indeholde, men måske vi får et hint om det på mandag.

Deltag i debat