Plader

V/A: SMM Context

Skrevet af Mikkel Arre

Det toneangivende electronicaselskab Ghostly International har samlet 11 af de mest interessante navne på ambient- og dronescenen – med stor succes. SMM Context er noget så sjældent som en vellykket compilation uden egentlige svipsere.

På papiret er compilationplader en strålende idé: Bed en masse gode musikere om at bidrage, og så har du, om alt går vel, en varieret lytteoplevelse, hvor de enkelte numres kvaliteter kontrasterer og styrker hinanden. Sagen er bare, at det er sjældent, at alt går vel. Har man f.eks. dyrket forskellige former for electronica blot nogenlunde indgående, får man hurtigt brug for flere hænder end Shiva for at kunne tælle antallet af halvdårlige opsamlinger med to-tre gode numre og sløje Autechre-imitationer for resten af pengene. Men når det så endelig lykkes at finde en god compilationplade, er det virkelig også en fornøjelse.

SMM Context hører til i denne eksklusive kategori. Det hovedsageligt electronica-orienterede selskab Ghostly International har samlet en multinational skare af de mest spændende musikere fra grænsezonerne mellem ambient, drone og neoklassisk kompositionsmusik, og til sammen udgør de 11 numre et bredt og varieret katalog over, hvilke følelser disse genrer kan skildre og fremmane: fra den indre ro, der glider blidt ud i hele kroppen, til den knugende rædsel – fra den tindrende opløftethed til det svimlende ubehag. Og frem for alt udmærker SMM Context sig ved at holde et respektindgydende højt niveau hele vejen igennem.

Godt nok bliver Jacaszeks bidrag unødigt anonymt af at få tilføjet et beat undervejs, mens Leyland Kirbys mere end otte minutter lange “Polaroid” er noget længere, end det burde være. Imidlertid tjener det Kirby til ære, at han afprøver en renere og mindre tyngende lyd end på det gigantiske trippelalbum Sadly, the Future Is No Longer What It Was, og ikke mindst er den reverb- og ekkobeklædte akustiske guitar et forfriskende indslag, som med tiden kan udvide hans i forvejen fremragende ambientunivers. Også danske Manual træder i en lidt uventet retning med det helt afdæmpede og virkelig vellykkede ambientnummer “Three Parts”, hvis første to dele er så lavmælte, at en relativt simpel basbund i den sidste tredjedel er nok til at give en næsten overvældende fylde.

I den urovækkende afdeling leverer norske Svarte Greiner som vanligt særdeles solid dyster ambient. I “Halves” møder mørk cello skinger dirren og hvinen, uden at det bliver helt så bastant horror-inspireret som især hans album Kappe, og det klæder nordmanden at være lidt mindre eksplicit. Hos duoen The Fun Years er verden også lettere foruroligende, idet den søsygt gyngende bas og de metallisk twangede guitaranslag svajer og knækker, så man frygter, at alt omkring én langsomt er ved at gå i opløsning.

Anderledes skønhedssøgende er pladens to klaverbaserede numre. Keith Kenniff åbner opsamlingen under sit Goldmund-alias, og “Motion” er i al sin enkelhed noget af det fineste, han har lavet. En opadgående klaverskala ruller adstadigt hen over en lys, sfærisk drone, og det er så vidunderligt smukt, at to et halvt minut slet ikke er nok. Rafael Anton Irisarris “Moments Descend on My Windowpane” tager også afsæt i den neoklassiske kompositionsmusik og får imponerende stor emotionel effekt ud af at koble det yndefulde klaverstykke sammen med sagte raslende reallyde.

Også Christina Vantzou lader baggrundsstøj suse omkring sin klavermelodi og afdæmpede, opadstræbende korvokaler. Perfekt afrundede strygertoner gløder blidt hver for sig i nogle sekunder ad gangen, og med en dronebund i opdrift minder det hele meget om Stars of the Lid. Det er ikke så underligt, i og med at Vantzou er den anden halvdel af SotL-medlemmet Adam Wiltzies The Dead Texan-projekt. “11 Generations of My Fathers” viser, at hendes kommende solodebut meget vel kan være værd at holde øje med. Lige så bemærkelsesværdigt er canadiske Kyle Bobby Dunns bidrag med sin minutiøst afstemte blanding af sarte horn, strygere og synthflader, der på én gang bringer lytterens puls helt ned og er i konstant, umærkelig udvikling.

SMM Context er noget så sjældent som en opsamling, der både appellerer til begyndere, der gerne vil betræde jomfruelig grund rent genremæssigt, og til i forvejen inkarnerede fans. Den slags sker så sjældent, at en uforbeholden anbefaling er på sin plads.

★★★★★☆

Deltag i debat