Konkurrencer

Vind billetter til Belle & Sebastian-koncert

Skrevet af Redaktionen

Yndige, stiliserede kvinder, tøjdyr og 60’er-font. Belle & Sebastian spiller følsom indiepop og laver genkendelige pladecovere. Svar på spørgsmålet, og vind billetter til den kommende koncert med skotterne.

Stiliserede og uskylds-tweetede 60’er-mennesker set gennem farvede linser. Det er ofte nemt at spotte et Belle & Sebastian-cover, men kender du noget til historierne bag?

Write About Love

Skotske Belle & Sebastian blev startet i januar 1995 af Stuart Murdoch, der på daværende tidspunkt gik på universitetet og blandt andet fulgte et kursus rettet mod musikbranchen. Som sin afsluttende opgave havde han besluttet at udsende en plade, og så skal man jo bruge et band. En aften gik Murdoch derfor rundt på en Glasgow-café og spurgte tilfældigt udvalgte personer, om de kunne tænke sig at spille med i et band. Resultatet blev det syv mand store Belle & Sebastian.

Første album fra gruppen landede i 1996 og hed Tigermilk, og meget passende afbildede coveret en kvinde i et badekar med en tøjbamsetiger trykket mod det ene bryst.

Kvinden, Joanne Kenney, blev også brugt på den efterfølgende ep, Dog On Weels (1997) med endnu en tøjbamse – denne gang en mere uskyldig hund med hjul under, og så var ringen ligesom sluttet. I det hele taget har bandet aldrig være meget for at bruge sig selv i pressesammenhæng.

Tigerdyret dier

Ingen påstande uden undtagelser: Blandt andet forestiller coveret til ep’en 3.. 6.. 9 Seconds of Light (1997) en overbelyst Stuart Murdoch sammen med Victoria Morton i et sødt sommerscenarie a la stilen hos The Drums og deslige.

Coveret til singlen “Step Into My Office, Baby” fra 2003-albummet Dear Catastrophe Waitress har ligeledes bandmedlem Bobby Kildea og Roxanne Clifford og Hannah Robinson afbildet i øm 70’er-stil. Kildea er iklædt flettet cowboyhat, mens de to kvinder er i tennisgear.

Og så til muligheden for at blære dig med trivia og vinde koncertbilletter til bandets koncert i Falconer Salen 1. april til dig og en ven! Vi skal blot have dit svar på spørgsmålet senest 27. marts.

Vinderen er fundet.

Leave a Reply