Plader

Adventure: Lesser Known

Skrevet af Anna Møller

Fra 8-bit til synkoperet, blød 80’er-synth. Adventures andet udspil er ikke synderligt originalt, men til gengæld indeholder det vellavet og vellydende synthpop.

Lesser Known starter med et klassisk elektronisk nummer fra 80’erne inklusiv tabte reminiscenser af lyst discokeyboard og blød, synkoperet synth. Keyboardet spiller melodilinjen, trommer med æterisk delay lægges til, og en synthet bas ligger og pulserer, mens der tilføres flere og flere lag, så nummeret vokser og bliver lydligt større og større.

Man kan blive i tvivl om, hvorvidt der her er tale om en genindspilning af et New Order-nummer eller rent faktisk – et New Order nummer. Det er vellydende, oftest dansabelt, men sjældent særligt medrivende.

Lesser Known er andet album fra den Baltimore-bosatte elektroniske musiker Adventure aka Benny Boeldt og er desuden første album, hvor han selv prøver kræfter med vokalen. Det går udmærket og lægger nogle effektive og dynamiske lag til det i forvejen store elektroniske lydbillede. 8-bit-lyde og Nintendo-synth er nedtonet en del til fordel for en mere dansabel eller melodisk side, hvor især vokalen gør sit for at trække i poppens retning.

Det kan være bevidsthedsudvidende på den hypnotiske facon, hvor man taber sig selv i de gentagende synths, men det sker kun få steder. Lyden består af en blød og fyldig elektronisk side med lagfyldte og bølgende rytmer, mens melodistemmen og vokalerne ofte bevæger sig på tværs af den rytmiske fremdrift.

I løbet af albummet udvikler der sig en næsten dance-agtig brug af synth og korstemmer, og i den rytmisk repetitive “Another World” kommer det bedst til udtryk. Mørk og blødt boblende synth ligger og pulserer i adskillige lag, mens det flerstemmige kor messer »in another world,« og helt transcenderende bliver det næsten omkring fire minutter henne i nummeret, hvor et ekstra lag af kor slutter sig til det i forvejen enorme lydbillede.

Ofte lyder Lesser Known som noget, man har hørt før, og især New Order virker helt oplagt som inspirations- og referenceramme. Nummeret “Smoke and Mirrors” minder især om en version af Human Leagues “Don’t You Want Me” med dets lyse keyboardsynth og hviskende delaystemmer. Det er virkelig 80’er-synthpop per excellance, men det er i det mindste veludført og tilnærmelsesvist ægte over for en genre, der nok i sig selv ikke går så forfærdelig meget op i at være ægte.

Det er nok forskelligt, i hvor lang tid man kan udholde lyden af Adventure. Nintendo-infernoet og 8-bit-overfloden på det første album, Adventure, var over the top, og ligeledes er dyrkelsen af 80’er-synthen på Lesser Known drevet meget langt ud. Spørgsmålet er, hvor grænsen mellem retro, uoriginalitet og kliche går, og hvor høj ens kvalmetærskel over for New Order er. Min er rimelig høj.

★★★★☆☆

Deltag i debat