Plader

Craft Spells: Idle Labor

Ved man på forhånd, at soldyrkende, slackede hipsterkids med vintagetøj og -instrumenter får aftensmaden til at skifte retning på sin vej gennem fordøjelsessystemet, så er debutpladen fra Craft Spells et absolut no-go!

Det er sensommer, det er skumring, og luften er tyk af ungdommelig kærlighed. Der er strandfest, folk er tilfældige på en enormt smart måde (eller smarte på en enormt tilfældig måde?), og smøgerne, der cirkulerer rundt, dufter stærkere og gør hovedet tungere og humøret lettere end normalt. Der spilles musik. Reverbede og fuzzy guitarer blander sig med en vokal, der er søbet ind i så mange effekter, at det meget af tiden er svært at høre ordene, men det lyder godt og passer perfekt til stemningen til festen.

Ovenstående kunne være associationer, man fik af at lytte til en stor mængde bands, som udkom i 2009 og -10, og med labels som Mexican Summer og Woodsist i ryggen tog stik hjem hos bloggere, hipsters og anmeldere. Best Coast, Beach Fossils, Real Estate og Ducktails kunne være blandt eksemplerne på disse bands. Debutpladen Idle Labor fra texanske Craft Spells, som dette er en anmeldelse af, indeholder mange af de samme musikalske elementer, man finder hos disse bands. Det er også i høj grad de samme motiver og temaer, der skinner igennem i lyrikken; ungdommens kærlighed og i vidt omfang ukomplicerede liv tæt ved vandet.

I virkeligheden kan det slet ikke lade sig gøre at samle og indkapsle disse bands inden for den fællesramme, jeg netop har konstrueret, for selvfølgelig adskiller de sig på forskellige måder fra hinanden. Min konstruktion er dog nyttig i denne sammenhæng, da den kan give læseren et praj om, hvorvidt hun bør kaste sine surt tjente lommepenge efter Idle Labor. Ved hun på forhånd, at soldyrkende, slackede hipsterkids med vintagetøj og -instrumenter får aftensmaden til at skifte retning på sin vej gennem fordøjelsessystemet, så er pladen et absolut no-go! Tiltales hun imidlertid af førnævnte folkefærd og finder behag ved gennemførte lo-fi-æstetiske produktioner og smånaive popsange uden for megen dansen om den varme grød, så er der stor chance for, at sange som “Scandinavian Crush”, “Party Talk”, “After the Moment”, “Ramona” og “Your Tomb” vil falde i god jord og sikkert også etablere sig på hendes Ipod.

Som jeg kort var inde på, så adskiller de førnævnte bands sig selvfølgelig fra hinanden indbyrdes. I det relevante tilfælde, så skiller Craft Spells sig ud fra flokken ved at trække på referencer til britisk new wave. De mange, simple synthfigurer og den æstetik og skarphed i lyden, der kendetegner de trommemaskine-loops, som ligger til grund for samtlige sange på albummet, leder eksempelvis mine tanker i retning af New Order – ligesom jeg også læser blomsterne på coveret som en klar reference til New Orders plade fra 1983, Power, Corruption and Lies. Et lignende miks mellem shoegazer-produktion og dansevenlig musik finder man i øvrigt også hos svenske The Radio Dept., og et nummer som “After the Moment” ville næsten umærkeligt kunne have sneget sig ind på svenskernes seneste album Clinging to a Scheme.

På den ene side er det nemt at holde af Idle Labor, fordi det er skidegodt og stilrent produceret. Sangskrivningen fungerer med få undtagelser også ganske upåklageligt, og som lytter glider man nærmest uden at tænke over det igennem albummet. Ud over en lille håndfuld omkvæd og melodistumper er der dog påfaldende lidt, der hænger ved, når man har lyttet albummet til ende. Det egner sig fint som lydtapet, fordi det er så ukompliceret, men indeholder samtidig meget få modhager, der – såvel som de kan besvære lytningen – kan få lytteren til at spidse øre og høre ordentligt efter. Ud over bloghittet “Party Talk”, der med nogle fantastiske skæve synths bryder det pæne og stilrene udtryk, glider resten af skidtet den velkendte vej ind gennem det ene øre og ud gennem det andet. En tur, som dog kan være ganske behagelig, mens den varer.

★★★☆☆☆

Deltag i debat