Nyheder

Fredagsvideo: Owen Pallett: “Odessa” (Caribou-cover)

Skrevet af Anna Møller

Fredagsvideoen tilhører i denne uge publikum selv, og således er der i anledning af den igangværende Pop Revo-festival tale om en ydmyg koncertoptagelse af Owen Palletts cover af Caribous “Odessa”.

Ja altså, endnu en gang er det blevet fredag, og i Århus har der været gang i Pop Revo-festivalen siden i går.

En af de absolut bedste koncerter på sidste års festival var ifølge Undertoners Mikkel Arre Caribous koncert, og søreme om et af dette års bands ikke har lavet et cover af Caribous “Odessa”. Der er tale om canadiske Owen Pallett, som Undertoners beskidte grabber blandt andet har skriblet om i forbindelse med udgivelsen af albummet Heartland og Palletts koncert på Lille Vega i februar.

Owen Pallett har tidligere lavet en ganske smuk version af Arcade Fires “No Cars Go”, hvor et sample og minimal violin danner grundlaget, og “Odessa” er da også båret af skærende violinsamples plus electronica og Palletts vokal. Der er imidlertid ikke tale om en decideret musikvideo, men blot en simpel og ydmyg koncertoptagelse fra juni sidste år på Tavastia, Helsinki.

Vil man undgå de indledende jokes mellem publikum og Pallett, kan man starte ved 1:25 og så ellers håbe på, at ekstranumrene ved den kommende Pop Revo-koncert lørdag klokken 20.00 også vil omfatte Caribou-coveret.

Vi ses i Århus!

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar

boeger