Nyheder

Gratis mixtape fra M-Cnatet-rapper

Trepacs kommende soloalbum kommer på gaden 17. juni. Du har dog allerede nu mulighed for at få en forsmag på rapperens evner som soloartist, idet gratismixtapet Skeletter & skitser netop er smidt op til gratis download på M-Cnatets website.

 

Rapperen Trepac med det borgerlige navn Steffen Trzepacz er nok bedst kendt som den ene halvdel af duoen M-Cnatet, der sidste år udgav albummet Om nogen. For albummet modtog gruppen en UMA-award og generelt positive anmeldelser – læs Undertoners her.

Mixtapet fra Trepac kan kvit og frit downloades fra M-Cnatets website!

Trepac står nu for en stund på egne ben og altså uden sin medrapper i M-Cnatet Kværn til at supplere ved mikrofonen. Hans kommende soloalbum med titlen Fatamorgana kommer på gaden 17. juni. Du har dog allerede nu mulighed for at få en forsmag på rapperens evner som soloartist, idet gratismixtapet Skeletter & skitser netop er smidt op til gratis download på M-Cnatets website.

Skeletter & skitser består hovedsageligt af numre, der tidligere har været udgivet på selskabet Echo Outs forskellige kompilationer og mixtapes, men indeholder dog også en samling numre, som ikke tidligere har set dagens lys. Blandt snapsene på mixtapet er et nummer, som hylder de hårdtarbejdene sidekicks, der til koncerter bakker rapperen op på scenen.

Hent Skeletter & skitser her!

Deltag i debat