Nyheder

Ny video fra Gang Gang Dance

Skrevet af Mia Ravn Bach

Se den nye video til nummeret “Mindkilla” fra de eksperimenterende newyorkere i Gang Gang Dance.

Still fra den spritnye video til "Mindkilla".

Det finurlige og eksperimenterende newyorker-band Gang Gang Dance er snart aktuelle med deres femte album Eye Contact, som udkommer 10. maj på 4AD. Som en lille opvarmning til albummet samt den kommende koncert i Vega 23. maj har bandet smidt en video på gaden til det nye nummer “Mindkilla”. Som nummeret selv er videoen skør, mystisk og en smule psykedelisk, hvilket matcher Gang Gang Dances velkendte synthesizer-lyd og Lizzi Bougatsos særprægede vokal utrolig godt.

Nummeret kan lige nu downloades fra Gang Gang Dances officielle hjemmeside, hvor du også finder videoen.

Desuden udkommer “Mindkilla” som en dobbelt a-side-12-tommer den 12. april. På denne skive vil du også kunne finde det 11 minutter lange nummer “Glass Jar”, som blev frigivet på nettet i sidste måned.

Deltag i debat