Georgias chillwave-pioner Washed Out har for nylig indgået en aftale med det amerikanske veteran-indielabel Sub Pop, som udgiver hans første fuldlængdealbum, Within and Without. Ernest Greene, der er manden bag kunsternavnet Washed Out, er netop nu i gang med at lægge de sidste hænder på den ni numre lange lp, der gerne skulle komme på gaden 12. juli. Within and Without følger op på Ernest Greenes velmodtagede, soveværelsesinspirerede synthpop-ep Life of Leisure fra 2009, som inkasserede fire et halvt U her på Undertoner.
Washed Out har optaget den nye fuldlængdeplade sammen med Ben Allen, der tidligere har været co-producer på udgivelser som Deerhunters Halycon Digest samt Animal Collectives Merriweather Post Pavilion.
Forhåbentlig smider Ernest Greene en lille smagsprøve op på nettet inden længe, og ellers kan man indtil videre studere tracklisten nedenfor:
1. Eyes Be Closed
2. Echoes
3. Amor Fati
4. Soft
5. Far Away
6. Before
7. You and I
8. Within and Without
9. A Dedication
Ved man om det er denne You & I, der kommer på pladen eller om den er en art demoversion?
(feat. Caroline Polachek fra Chairlift)
Efter at have snuset rundt på nettet, fandt jeg denne artikel der umiddelbart bekræfter at det er den oprindelige version af “You and I” fra sidste år, der også udgives på within and without. Havde selv helt overset det på traclisten..
http://www.weallwantsomeone.org/2011/04/20/washed-out-signs-to-sub-pop-announces-new-album-within-and-without/
Godt snuset! Glæder mig til pladen, håber ikke at den bliver for poleret ifht. til EP’en
er helt enig!