Nyheder

Arcade Fire klar med flere detaljer om deluxe-udgaven af The Suburbs

Skrevet af Mattias Smidt

Arcade Fire er klar med flere detaljer om deres genudgivelse af The Suburbs, som blandt andet inkluderer en ny sang med vokal fra David Byrne samt et fotoalbum.

Vi kunne i sidste måned fortælle, at Arcade Fire genudgiver deres succesplade fra 2010 The Suburbs i form af en deluxe edition med blandt andet to nye numre. Canadierne er nu klar med flere detaljer om genudgivelsen.

Coverart til The Suburbs Deluxe Edition.

Således vil der blandt andet indgå en længere version af nummeret “Wasted Hours”, og det nye nummer “Speaking in Tongues” vil være med vokal fra selveste Talking Heads’ David Byrne.

Dermed inkluderer deluxe-udgaven af The Surburbs altså følgende lækkerier til gruppens fans:

– En længere version af “Wasted Hours (A Life That We Can Live)”
– To nye numre “Culture War” og “Speaking in Tongues” – hvor sidstnævnte er med vokal fra David Byrne
– Den 30 minutter lange Spike Jonze-instruerede film “Scenes From the Surburbs”
– En dokumentar, som går bag om “Scenes…” og meget passende hedder “Behind the Scenes From the Surburbs”
– Musikvideoen til “The Surburbs” (Også instrueret af Spike Jonze)
– Et eksklusivt fotoalbum med tekster og fotos fra optagelserne af “Scenes From the Surburbs”.

Albummet er ude den 2. august i USA og kan forudbestilles (også til Danmark) her.

 

Deltag i debat