Plader

Baby Woodrose: Mindblowing Seeds and Disconnected Flowers

Det er flippet pscyh fra det herrens år 1999. Det år, hvor man frygtede at dø, hvis videomaskinerne ikke kunne skrive 2000. Det er desperat, det er højt, hårdt og skingert. Det er Baby Woodrose for fuld udblæsning.

I sensommeren 1999 indspillede Lorenzo Woodrose en masse numre på sin firespors, der senere skulle ligge til grund for den første egentlige Baby Woodrose-plade, Blows Your Mind. Der er altså langtfra nyt materiale, der kommer frem nu – 10 år efter Blows Your Mind så dagens lys.

Og så dog – for nu bliver de 15 sange serveret råt for uforsødet, som de lød, da Lorenzo første gang trykkede på optageknappen på sin båndoptager. Lorenzo Woodrose skriver selv i pressemeddelelsen, der følger med anmeldereksemplaret af pladen, at han altid har følt, at det er disse oprindelige demoer, som indeholder Baby Woodroses oprindelig sjæl. Jeg tror ham gerne, for lyden er skrællet helt ned til et skrabet og stramt lydbillede, der river og flår i trommehinderne.

Følelsen af det desperate krænges ud af højtalerne, som musikken er blevet krænget ned på den firesporede. Det er helt og holdent højtspændt garagepsych, når det er bedst. Kogt ned til ingenting. Energien buldrer derudad, og det kan være svært at få vejret, når Lorenzos karakteristiske vokal skærer igennem den næsten allestedsnærværende fuzzguitar, der rusker i krop og sind.

De 15 skæringer bliver liret af på omkring 40 minutter. Det går altså stærkt som bare pokker, og Lorenzo Woodrose har tydeligvis haft brug for at komme af med en masse, der har hobet sig op i ham. Heldigvis valgte han at indspille det ophobede, og det kan vi så være glade for i dag. Selvom det er noget gammelt skrammel, er det stadig fedt. Det klæder jo sådan set bare udtrykket, at det hele er noget skramlet i det. Jeg er solgt. Igen.

★★★★★☆

1 kommentar

  • Det bør dog nævnes, at det er en ‘fan-udgivelse’ og næppe noget, der vil appellere til casual fans (eller hvad man nu kan kalde sådanne lyttere).

Deltag i debat