Nyheder

Download ny single fra Black Lips

Skrevet af Mattias Smidt

Det amerikanske garageband Black Lips har frigivet singlen “Modern Art”, som nu kan downloades kvit og frit.

Det amerikanske band Black Lips, som er ude med deres sjette studiealbum, Arabia Mountain, den 7. juni i år, har nu lagt deres anden single “Modern Art” ud til fri download.

De amerikanske garage-rock’n’roll’ere har på det kommende album arbejdet sammen med den erfarne producer Mark Ronson, som tidligere har arbejdet sammen med en række lidt mindre hårdtslående navne. Ronson har således tidligere skruet på knapper for folk som Christina Aguilera, Amy Winehouse og Kaiser Chiefs.

Samarbejdet mellem stjerneproduceren og Atlanta-bandet har udmøntet sig i et mere stramt udtryk, end man tidligere har været vant til fra den amerikanske garage-kvartet, som senest var albumaktuelle med 2009-pladen 200 Million Thousand.

“Modern Art” kan høres og downloades via Spin.com her.

Deltag i debat