Plader

Drott & Marsk: En tanke om hvor godt det var engang EP

Drott & Marsk udgiver deres anden ep. Et befriende, indadvendt og eftertænksomt udspil, der planter sig solidt på trommehinderne med raffineret brug af det danske sprog og fine melodier.

For et halvt år siden udgav Drott & Marsk deres debutudgivelse Det sejler sikkert, som også var en ep. En tanke om hvor godt det var engang er imidlertid mit første bekendtskab med Drott & Marsk. En femnumret ep, der indeholder uptempo, dansksproget indie af finere slags, hvad angår både musik og lyrik. Musikken emmer af en umiddelbar friskhed, der sigter højt, men beholder fødderne på jorden og samtidig fanger ørernes opmærksomhed. Selvom teksterne til tider virker en smule banale og halvtrivielle, formår forsanger Bjarke Helmø at gøre en velovervejet vokalside til en oplevelse. Heltevokalen er et modigt greb, som på troværdig facon harmonerer med resten af bandets instrumentering.

Ep’ens to største oplevelser er førstesinglen ”Mål Mål” og ”Jeg lægger dig på is” med skøn falsetklang. På begge skæringer høres et musikalsk drive og en gennemarbejdet lydside, der forekommer sjældnere i denne gren af dansk musik. Fra start til slut hører man lyden af en kvintet, der virker til at have spillet sammen i mange år. Der er musikalsk tyngde, og især på ”Tænder et bål” kan man høre, hvordan sammenspillets utrættelige groove pumper ud gennem højtalerne.

Drott & Marsk mætter min sult efter musik med nerve. Bjarke Helmøs tekster, der i øvrigt er blevet til i samarbejde med bandets keyboardspiller Stig Helmer Jensen,  er nemme at identificere sig med. Som f.eks. i den balladeagtige ”Jeg kendte dig med sol i ansigtet”, hvor teksten et sted lyder »Der er ingen som dig, der stiller tiden tilbage.«
I nummeret ”Jeg lægger dig på is” findes endnu et eksempel på Bjarke Helmøs elokvente sprogbrug. Helmø synger »Ofte er / det’ sundt med pusterum, så ordene ikke tager os med / til højder, hvor vi svæver i drømme / lad gensynet blive som første blik.«

Der er ingen vej udenom, at man med En tanke om hvor godt det var engang har at gøre med et lille underværk af en indieplade, der brænder sig fast og får en til at glæde sig over de mange ørehængere.

★★★★★☆

Deltag i debat