Nyheder

Fredagsvideo: Tyler, the Creator: “Yonkers”

Skrevet af Anna Møller

Happy fucking Friday fra Undertoner og Tyler, the Creator.


Der er meget at sige om en video, der i løbet af tre måneder er blevet vist over 9.500.000 gange på youtube.

Jep, ni en halv millioner gange er Tyler, the Creators “Yonkers” blevet vist, og hvis du ikke allerede har stiftet bekendskab med rapperen og musikeren fra Odd Future Wolf Gang Kill Them All aka OFWGKTA, så kan du da starte her.

Videoen er i Tyler, the Creators sædvanlige sort/hvide-stil, der både er æstetisk og in-your-face, og som i andre af hans videoer brækker Tyler, the Creator sig også i den her.

På Youtube har “Yonkers” affødt kommentarer som: »I don’t even like rap…but this song gives me a boner that puts a hole in my ceiling«, og det synes generelt at være sigende for Tyler, the Creators (og OFWGKTAs) rap, at de dybe, apatiske beats og den velskrevne lyrik appellerer til en bred gruppe af lyttere. Og så gør det ikke noget, at de har for vane at levere rimelig sindssyge sceneshows, når de optræder.

Det bliver spændende at se, hvad de finder på til dette års Roskilde Festival og at dømme efter populariteten i diverse medier og de 9.500.000 millioner hits på youtube, så er der god grund til at stille sig i kø til festivalkoncerten tidligt.

“Yonkers” er fra Tyler, the Creators nyeste album Goblin, der inden længe anmeldes her på Undertoner.

Happy fucking Friday.

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar

boeger