Nyheder

Hør ny sang fra Yeasayer

15 måneder efter dens udgivelse er Odd Blood fortsat basis for Yeasayers turnéaktiviteter. Der er således ikke umiddelbart noget nyt album i støbeskeen – men forleden luftede de alligevel et nyt nummer på amerikansk tv. Hør det her.

De amerikanske psych-fyre fra Yeasayer indledte i går en stor amerikansk tour ved at spille et nyt nummer, “Devil and the Deed”, i late night-showet hos Conan O’Brien.

Newyorkerne har ikke umiddelbart fået mindre hang til den psychedeliske poprock, når man skal dømme efter “Devil and the Deed”, som blev ledsaget af røg om anklerne og et falset- og synthbåret hook.

Yeasayers turnévirksomhed ligger fortsat i forlængelse af deres Odd Blood-udgivelse fra sidste år. Så trods det nye nummer skal vi nok ikke regne med nyt album fra bandet lige foreløbigt.

Hør “Devil and the Deed” her.

Deltag i debat