Konkurrencer

Lynkonkurrence: Vind koncertbilletter til Toro Y Moi og Darkness Falls

Skrevet af Redaktionen

Ingen planer på fredag? Så skal du da gratis til koncert, hva? Toro Y Moi og Darkness Falls spiller i Lille Vega, og Undertoner har to gange to billetter på højkant!

Hvad skal du på fredag?

Lad opvasken stå, og sig carpe diem til din kalender, for nu er der igen mulighed for at komme gratis til koncert med god, god musik via Undertoner.

Darkness Falls aka Josephine Philip og Ina Lindgreen

Denne gang drejer det sig om enmandsprojektet Toro Y Moi og danske Darkness Falls, der spiller i Lille Vega på fredag. Undertoner har fået fat i to gange to billetter, som du kan blive den allerheldigste vinder af, hvis du kan smide det rigtige svar efter os og bliver udtrukket i lodtrækningen!

Toro Y Moi er scenenavnet for multiinstrumentalisten Chaz Bundick, der i Toro Y Moi-sfærer spiller en slags chillwave, selvom han ikke selv er meget for den betegnelse længere. Senest har musikeren udgivet albummet Underneath the Pine, som af Undertoner fik 4,5 U’er og blandt andet følgende beskrivelse med på vejen: »Når man lytter efter sammensætningen af de forskellige numres elementer, så benytter de fleste af Toro Y Mois sange langtfra den vanlige opskrift. Her eksperimenteres med disharmoniske nuancer, når øret forventer harmoniske, fløjlsbløde toner. Intensiteten bølger ligeledes op og ned og gør sig bemærket med afspænding, der som ved et trylleslag afløses af musikalske spændinger.«

Bundick spillede i sin gymnasietid – i Columbia, South Carolina – med i det lokale indierockband The Heist and the Accomplice sammen med Patrick Jeffords (bas), Dylan Lee (guitar) og Cameron Gardner (trommer).

Sidstnævnte Gardner spiller desuden koncerttrommer i et andet chillwaveband, der nok har mindre imod betegnelsen. Men hvad hedder bandet, som trommeslager Cameron Gardner spiller for i koncertsammenhæng?

Send dit svar af sted senest onsdag den 11. maj, og vær med i lodtrækningen om to gange to billetter!

Vinderne er fundet.

Deltag i debat