Nyheder

Lyt til nyt nummer fra Sun Araws kommende album

Skrevet af Mia Ravn Bach

Sun Araw udsender sit femte album til august. Få en smagsprøve på, hvad der er i vente.

Coverart til den nye plade

Amerikanske Cameron Stallone er snart klar med sit femte fuldlængdealbum under navnet Sun Araw. Den nye plade, Ancient Romans, kommer på gaden 23. august via Stallones eget pladeselskab, Sun Art Records.

Stallone startede sin musikalske karriere i det nu hedengangne psykedeliske spacerockband Magic Lantern, hvilket man flere steder kan ane på de tidligere udgivelser fra hans soloprojekt.

Hvor Sun Araws udtryk har bevæget sig hen i forbindelse med Ancient Romans, er det nu muligt at få en smagsprøve på, idet Stallone netop har lagt det ni minutter lange nummer “Crete” ud på sin hjemmeside.

Mens man lytter til “Crete”, kan man nærstudere den kommende vinyls trackliste nedenfor:

Side A
Lucretius
Crown Shell
Side B
Crete
Lute and Lyre
Side C
At Delphi
Fit for Caesar
Side D
Trireme
Impluvium

Om skribenten

Mia Ravn Bach

Biografi

Min musikalske bagage fra barndommen er et broget mix af navne som David Bowie, The Cure, Radiohead, Talking Heads og Nirvana. Thom Yorkes musikalske univers har fra barnsben af været den største inspiration til en stadig stigende interesse og nysgerrighed efter at lytte til, lede efter og lære nyt som gammelt musik at kende.

At spæne hjem med en ny plade gemt i tasken, hoppe ellevild rundt til koncerter og trave diverse festivalpladser tynde er noget af det, jeg holder allermest af.

Skriv et svar

boeger