Nyheder

Nicolas Jaar, Dãm Funk med flere til Roskilde Festival

Det endelige program til dette års Roskilde Festival er snart ved at være kørt i stilling. I dag præsenterer festivalen fire nye navne til programmet, som leverer alt fra roma-rap til boogie-funk.

Onsdag er Roskilde-dag, og det endelige program er lige om hjørnet. I dag er programmet blevet udvidet med futuristisk beatmaking fra Nicolas Jaar, boogie-funk fra Dãm Funk feat Master Blazter, dub med britiske Prince Fatty Soundsystem feat Little Roy og Horseman og noget så atypisk som roma-rap fra Shutka Roma Rap.

Tidligere i år udgav amerikanske Nicolas Jaar albummet Space Is Only Noise, hvorpå repetition, afrojazz og hiphop går hånd i hånd med hans melankolske vokal. Ligeledes amerikanske Dãm Funk viderefører 80’ernes velkendte funkgenrer og får hjælp af sangeren Master Blazter, mens de britiske lyddrenge fra Prince Fatty Soundsystem med hjælp fra mc’erne Little Roy og Horseman ifølge festivalen vil få dig til at “vugge med til lyde af dub og reggae”.

Som rosinen i pølsenenden præsenterer festivalen også noget så sjældendt som et ideologikritisk roma-rap-kollektiv. Med Shutka Roma Rap hældes ifølge festivalen benzin på det politiske bål, idet gruppen igennem teksterne søger at italesætte og repræsentere en generation af unge romaer, som ønsker at gøre op med racismen.

Leave a Reply