Nyheder

Nyt nummer fra Tyler, the Creator

Tyler, the Creator giver os endnu en grund til, at vi skal glæde os til hans andet album, Goblin, som udkommer 10. maj. Nu er det nemlig muligt at høre nummeret “Tron Cat”, som vil være at finde på den nye plade fra OFWGKTA-rapperen.

Efter tidligere på året at have sluppet nummeret ”Yonkers” med en tilhørende musikvideo giver Tyler, the Creator os endnu en grund til, at vi skal glæde os til hans andet album Goblin (udgives den 10. maj på XL). Nu er det nemlig via Soundcloud muligt at høre nummeret “Tron Cat”, som vil være at finde på den nye plade fra OFWGKTA-rapperen.

Som det også er tilfældet med Tylers øvrige numre, er indholdet af kontroversielle oneliners ekstremt højt. I ”Tron”, hvor han blandt andet tilkendegiver, at han korpulerer med delfiner, står blandt andet dette citat ud: »I don’t smoke weed, so no need for the matches / said fuck coke, and now I’m snortin’ Hitlers ashes.«

OFWGKTA (som står for Odd Future Wolf Gang Kill Them All), som også kommer og spiller på årets Roskilde Festival, er en gruppe meget unge urban-artister fra Los Angeles, der godt kan lide at forarge. De tæller ud over Tyler, der er gruppens mest fremtrædende medlem, folk som Hodgy Beats, Earl Sweatshirt og ikke mindst den hypede r’n’b-sanger Frank Ocean. Hvad enten det drejer sig om musikvideoer, promotion eller musikken, så har gruppen hidtil stået for det meste selv, og således er ”Tron Cat” også produceret af Tyler. Debutalbummet Bastard kan – som de fleste af de øvrige albums fra hiphop-kollektivet – downloades kvit og frit fra Odd Futures Tumblr-blog.

Om skribenten

Nicholai Friis Pedersen

 

Biografi

Musikalsk stammer jeg fra 90'ernes independent-hiphop, men specielt post- og støjrocken har også en stor plads i mit hjerte. I den seneste tid har jeg lyttet meget til genrer som drone, wonky/leftfield og chillwave. Derudover læser jeg på kandidatuddannelsen i Medievidenskab og er far for min et-årige søn, August.

 

Fem favoritalbums

Company Flow: Funcrusher Plus
Notorious B.I.G: Ready to Die
Sonic Youth: Sister
My Bloody Valentine: Loveless
Neil Young: Tonight's The Night

 

Skriv et svar

boeger