Koncerter

The Sword, 01.05.11, Loppen, København

Skrevet af Daniel Niebuhr

Den texanske stonerkvartet blev båret frem af gamle kendinge fra bagkataloget og smadrede sig overbevisende gennem en overraskende kort sætliste på Loppen.

Fotos: Tania Gibson, www.TaniaGibson.dk

Hold da op, hvor var jeg skuffet..! – da The Sword aflyste deres koncert på Loppen i november sidste år. Dette skete midt under deres turné i USA i forbindelse med udgivelsen af deres seneste plade Warp Riders. Årsagen var dengang, at den daværende trommeslager Trivett Wingo havde forladt bandet af personlige anliggender. Siden hen fandt bandet så en passende midlertidig afløser Kevin Fender, og med det fulgte så en række koncerter i hjemlandet, hvor man genoptog den pludseligt afbrudte turné. Men 1. maj var stoner-kvartetten så endelig tilbage på dansk jord, igen på Loppen, foran et på forhånd spændt publikum, hvor stort set alle så ud til at have nydt godt af festlighederne i Fælledparken tidligere på dagen.

Opvarmningen blev fremført af de kraftigt Queens of the Stone Age-inspirerede Machine, der formåede at skabe en optimal stemning blandt de besøgende på Loppen, førend The Sword kunne indtage scenen. Da de endelig gjorde det, fik vi indledningsvis de to åbningsnumre “Acheron/Unleashing the Orb” og “Tres Brujas” fra Warp Riders, hvoraf sidstnævnte stod som et af de mere “poppede” af aftenens indslag. Og netop Warp Riders er blevet meget beskyldt for at føre The Sword væk fra alle de mange stonerrock-elementer og over mod det forjættede Mainstream-land. Og med aftenens koncert kunne man, ligesom med pladerne, godt mærke, at sangene fra Warp Riders henledte til mindre headbanging blandt publikum, end tilfældet var med sangene fra de to forrige album.

Én ting stod desuden helt klart fra start af: Det flotte og vidtspændende lydbillede, som præger The Swords musikalske univers, kunne på ingen måde stå distancen når det blev dræbt af Loppens alt for lille lydkulisse. For op til flere gange følte man, i hvert fald hvis man befandt sig uden for højtalernes umiddelbare lydbane, at forsanger J.D. Cronises vokal samt Kyle Shutts soli nærmest druknede i den massive mur af drop C-stemte guitarer og bækkenslag, som var toneangivende aftenen igennem.

Skulle man så have valgt at flytte koncerten til et andet sted? Nej, i grunden ikke. For det knap så store publikumsareal og den minimale afstand til scenekanten skabte den perfekte småintime ramme om koncerten med et band, der trods det nok begrænsede kendskab blandt den almene musikbefolkning, alligevel har formået at varme op for Metallica ved en lang række koncerter sidste efterår.

Og det var da også på et publikumsgrundlag, der primært bestod af fans med nogenlunde indsigt i bandets bagkatalog, at The Sword med blandt andet “Freya” og den over otte minutter lange “Lament for the Auroch” alligevel formåede at gøre koncerten til en succesoplevelse. Et covernummer fik vi desuden serveret i form af Thin Lizzys “Massacre”, der fungerede som et fint afbræk fra de tunge riffs, der prægede aftenens koncert.

Efter tæt ved halvanden time var det hele slut. Et enkelt ekstranummer blev det til med “The Horned Goddess”, og så var det ellers ud i det ustadige majvejr igen. Tilbage stod man med en fornemmelse af, at netop den halvanden time, som koncerten nu engang varede, gik alt, alt for hurtigt – de kunne let have trukket det hele i hvert fald en halv time mere, uden at det ville have haft en negativ effekt. For når man stod midt i det hele, så var man ligeglad med klokken, den sporadisk kaotiske lyd eller noget som helst andet. For man ville have mere – og med et bagkatalog på 30 sange, der strækker sig over mere end to timer, så kunne man godt ærgre sig over, at The Sword i aftenens anledning ikke havde valgt at smide nogle flere sange på deres sætliste, eller i det mindste holde nogle af stonerriffs’ne fra de tidligere album i længere tid. For det var i høj grad netop sange fra Age of Winters og Gods of the Earth, der bar aftenens koncert på Loppen.

Alligevel følte jeg, at jeg blev beriget med årets indtil videre bedste koncertoplevelse, uanset hvor mange negative småpettitesser af kritikpunkter, der end gik mig på. Og ja, de skylder i mine øjne stadig endnu en (endnu længere) koncert efter det store let-down af en aflysning i efteråret.

★★★★½☆

Deltag i debat