Interview

Ghost Society – Et folkband?

Skrevet af Signe Palsøe

Roskilde Festival trænger sig endnu en gang på. Inden det går løs, kan du varme op med et interview med Ghost Society, der spillede på sidste års festival – og høre, hvorfor støjrockerne langt hen ad vejen mener, at deres musik er folk.

»I USA har de også en lidt anden tilgang til alt, der har noget med ’super’ at gøre. ‘Supermand-syndrom’. Det er ikke en negativ ting på den måde.«

Bag Roskilde Festivals Pavilion Junior-scene er Ghost Societys Sara Savery og Tobias Wilner ved at fortælle mig om deres planer om at tage gruppens musik med på en række koncerter i USA. Eller ’supergruppens’ musik, for det er selvfølgelig den betegnelse, der har ledt til de to musikeres diskussion af deres muligheder på den danske scene versus deres muligheder på den amerikanske.

Supergruppen – forventninger, hype og en anelse jantelov
Med bandmedlemmer, der også har eller har haft deres gang i Blue Foundation, People Press Play, Lake Placid og Choir of Young Believers, er Ghost Society vel noget af det tætteste, man kommer på en supergruppe inden for landets grænser.

Et mærkat, der har skabt opmærksomhed om konstellationen, men som også let kan komme i vejen, fortæller Savery:

»Nogle gange kan det være enormt fedt, fordi folk så tænker, at det bliver superfedt at høre. Men andre gange kan det være irriterende, fordi folk kan have nogle forventninger til, at vi er på en bestemt måde. Så bliver de måske skuffede, eller det lever ikke op til det, de havde troet. Allerede det, at man er en supergruppe, kan være irriterende. Men vi har jo valgt hinanden, fordi vi er et sted, hvor man har lyst til at spille sammen med nogle mennesker, som man beundrer og respekterer. Man kan ikke nødvendigvis sige ”nå, det der lyder virkelig som Tobias fra Blue Foundation” om en bestemt sang. Det er mere Tobias som musiker og sangskriver. Der er nok mange af de ting, som vi laver, der er ting, vi har villet lave, frem for ting vi allerede har lavet.«

Ghost Society. Sara Savery og Tobias Wilner ses til højre. Foto: PR.

Til gengæld har deres baggrund i andre velrenommerede bands gjort udgivelsen af Ghost Societys debutplade, The Back of His Hands, Then the Palms fra sidste år, meget let, fortsætter Wilner og uddyber:

»Vi har fået meget omtale på grund af det. Vi har ikke gjort noget. Vi har selv sendt pladen ud. Vi har ikke produceret, vi har ikke brugt penge på markedsføring.«

Alligevel er der flere grunde til, at bandet har store forventninger til at bringe deres musik til udlandet. Wilner fortæller, at der allerede er opstået en mindre hype om deres projekt på visse amerikanske blogs, og modsat omtalen herhjemme bunder de amerikanske mediers opmærksomhed ikke i de fire musikeres øvrige virke i andre bands. Samtidig mener Savery, at den jantelov, bandet i ny og næ har følt sig mødt af på hjemmebanen, i USA nærmere vil komme til udtryk som en forkærlighed for alt, der er større og bedre – ’supermand-syndromet’, som hun selv kalder det.

Indadvendte folkemusikere
Og så er der selvfølgelig lyrikken. I Ghost Society skriver og synger både Savery og Wilner tekster til musikken, og da disse er på engelsk, synes begge musikere at kunne mærke, at de bliver modtaget anderledes i engelsktalende dele af verden.

»Vi har prøvet at spille i USA, og når vi har spillet omkvædet en gang, så kan publikum det anden gang. Det er jo klart, fordi de er engelsksprogede, ligesom hvis jeg herhjemme sang noget på dansk,« fortæller Wilner begejstret, og Savery følger op:

»Det var virkelig sjovt, sidst vi var i USA og spille, fordi folk var med med det samme og råbte og kom med kommentarer. Det var virkelig fedt at opleve – det har vi endnu ikke prøvet her.«

Heller ikke ved koncerten på Pavilion Junior senere på aftenen kom bandet til at opleve denne interaktion med et dansk publikum, og det er måske ikke så underligt, når Ghost Societys musik oftest kategoriseres som shoegazer eller støjpop. Alligevel er der andre elementer i musikken end dem, man typisk forbinder med disse sfæriske genrer, mener Savery:

»Jeg er glad for, at folk synes, at det har den der drømmende effekt, for det synes jeg også, det har. Det er ikke så hårdtpunmpende. Det kan det godt være i nogle sekvenser, men alt i alt svæver det lidt. Men det har det der støjelement, som er blandet sammen med ekstremt fængende melodier. Man kan sætte sig ned og spille de der melodier på guitar og synge dem, og det lyder stadig godt. Det lyder rigtig godt, faktisk. Det element er der også. Mange af de sange, Tobias har skrevet, har sådan et folkpræg. Folkesange.«

»Folkesange?,« spørger jeg. Det er ikke umiddelbart en genre, jeg normalt ville forbinde med Ghost Societys musik.

Ghost Society er aktuelle med soundtracket til dokumentarfilmen “Tankograd” om moderne dans i verdens mest atomforurenede område.

»Ja, ligefrem. Tobias har brugt det udtryk mange gange. Man kan sige, at folkesange står for melodier, der generelt er forholdsvis simple, og så en eller anden tilgang til det, som vi alle sammen kan forholde os til eller relatere til i hverdagen.«

De to svarer da også bekræftende, da jeg efterfølgende spørger til, om folkens fortælletrang også har en vigtig indflydelse på deres musik.

»Mine tekster synes jeg bare er en historie,« lægger Wilner ud.

»En lille simpel historie eller billede. I forhold til den her genre, shoegazer, der ellers er meget sådan ‘flowing in light’, er mine tekster anderledes. Sarahs er lidt mere abstrakte.«

Savery fortsætter: »Ja, nogle er, og nogle er ikke. Jeg synes selv, de er rimelig simple. Men det er rigtigt, Tobias har et meget direkte udtryk, og det er nok det, der får mig til at tænke på folkesange. Det snakkede vi om med ”Falling Leaves” – et af vores numre, Tobias har skrevet. Det handler i virkeligheden meget om alderdom og om par, der ældes, og hvordan det føles.«

»Temaerne for mig ligger lige for,« siger Wilner. »Teksterne på den her plade er meget modsat sådan en som f.eks. Jonas Bjerre, som har sådan noget med en giraf, der kommer flyvende. Det snakker vi tit om. Det er lidt mere hudløst, lidt mere konkret.«

Mere hudløst?

»Ja, det synes jeg, for det er mere direkte. Man synger om noget, man selv har oplevet og pakker det ikke ind i et abstrakt billede.«

»Jeg gør nok lidt, med nogle ting,« konstaterer Savery. »Nogle af teksterne er lidt pakket ind, men andre er meget direkte. Den fortæller enormt meget om os som sangskrivere, den her plade, for der er både de her meget simple sange, og så er der også det lidt mere abstrakte. Mange kalder det for shoegazer, men generelt er det mere historiepræget, modsat shoegazer hvor man meget tit ikke kan høre, hvad der bliver sunget. Jeg bilder mig i hvert fald selv ind, at vi har nogle tekster, som man godt kan høre, og som er vigtige for vores musik.«

Ghost Society er aktuelle med soundtracket til dokumentarfilmen “Tankograd”, som udkom på dvd i slutningen af april.

Deltag i debat