Nyheder

Kenton Slash Demon dj’er på Roskilde

Skrevet af Mattias Smidt

Der er ikke skyggen af Kenton Slash Demon på årets Roskilde-program, men duoen kommer nu alligevel til postdistrikt 4000 – nærmere bestemt til skatebanen mandag aften.

Kenton Slash Demon har i en twitter-meddelelse skrevet følgende: “VI SPILLER ET DJ-SET PÅ SKATESCENEN MANDAG KL. 22.30. ER DER NOGEN DER SKAL PÅ ROSKILDE???”.

Kenton Slash Demon eller Jonas Kenton og Silas Moldenhawer slår til dagligt deres folder i When Saints Go Machine, men man må sige, at deres Kenton Slash Demon-projekt er ved at brænde sig godt og grundigt fast på klubscenen.

Duoen har i løbet af det seneste år udgivet de tre singler “Sun”, “Matter” og “Daemon”, som sandsynligvis vil være at høre, når Kenton og Moldenhawer mandag aften indtager skatescenen i Roskilde.

Deltag i debat