Nyheder

Metallica og Lou Reed indspiller fælles album

Skrevet af Mia Ravn Bach

Metallica og Lou Reed har indspillet et nyt album sammen. Releasedato og titel er endnu ikke fastlagt.

Måske det er en nyhed, som kommer bag på de fleste, men Metallica og Lou Reed er gået sammen og har netop lagt de sidste hænder på produktionen af helt ny fælles fuldlængde. Dette annoncerede Metallica på deres hjemmeside onsdag aften. Den nye plade har endnu ikke fået en titel eller releasedato, men den blev færdigindspillet i sidste uge og indeholder 10 numre.

Efter sigende er dette samarbejde opstået på baggrund af Metallica og Lou Reeds fælles performance til Rock and Roll Hall of Fames 25 års jubilæum tilbage i 2009. Dette forår besluttede Reed så at slå vejen forbi Metallica i deres San Francisco-hjemmestudio, hvorefter de i fællesskab har brugt de seneste måneder på arbejdet med den nye plade.

Om skribenten

Mia Ravn Bach

Biografi

Min musikalske bagage fra barndommen er et broget mix af navne som David Bowie, The Cure, Radiohead, Talking Heads og Nirvana. Thom Yorkes musikalske univers har fra barnsben af været den største inspiration til en stadig stigende interesse og nysgerrighed efter at lytte til, lede efter og lære nyt som gammelt musik at kende.

At spæne hjem med en ny plade gemt i tasken, hoppe ellevild rundt til koncerter og trave diverse festivalpladser tynde er noget af det, jeg holder allermest af.

Skriv et svar