Nyheder

Nye numre og albumdetaljer fra Beirut

Skrevet af Mattias Smidt

Beiruts nye plade udkommer 30. august. Se tracklisten og lyt til de første nye numre allerede nu.

Vi kunne i sidste måned her på Undertoner fortælle om to nye livenumre samt rygter om et kommende sommeralbum fra det amerikanske Balkan-folk-band Beirut. I sidste uge præsenterede bandet så den ny single “East Harlem“, og nu er udgivelsesdato og trackliste til albummet, som får titlen The Rip Tide, også blevet frigivet. Pladen er ude den 30. august, og tracklisten fremgår i bunden af artiklen.

Frontmand Zach Condon har i et interview tidligere udtalt, at det nye album vil have en udpræget sommerstemning, da han har skrevet det i løbet af vinteren som et slags terapiforløb for at komme igennem de kolde måneder.

B-siden til førstesinglen hedder “Goshen” og vil også være at finde på albummet. Alt i alt kan man altså nu høre tre af numrene fra The Rip Tide, idet nummeret “Santa Fe” findes i live-udgave.

Trackliste til The Rip Tide:
1. “A Candle’s Fire”
2. “Santa Fe”
3. “East Harlem”
4. “Goshen”
5. “Payne’s Bay”
6. “The Rip Tide”
7. “Vagabond
”
8. “The Peacock”
9. “Port of Call”

Deltag i debat