Plader

Richard Moult: Celestial King for a Year

Skrevet af Jakob Lisbjerg

Med små midler, en strygerkvintet skåret ned til en violin og en viola, andre steder feltoptagelser og kvindevokal, skildrer Celestial King for a Year andægtighed og religiøsitet stillestående og smukt.

Hvis navnet Richard Moult ikke lige ringer en klokke hos læseren, er det naturligt nok. Hans album- og ep-udgivelser er sjældent blevet sluppet med store armbevægelser, og hvis man endelig har hørt hans navn før, er det måske i forbindelse med hans bidrag til udgivelser med Current 93 eller Plinth.

Moults udgivelser er nu heller ikke udbasunerende i deres udtryk. Hans foregående album, Ethe, var et soloalbum med simple klaverkompositioner indspillet i en kirke, og med Celestial King for a Year fortsætter Moult sit nedbarberede udtryk. De tre numre på albummets 34 minutter har da også blot fået titlerne “Part One”, “Part Two” og “Part Three”. Kompositionerne var egentlig skrevet til en kvintet, men Moult ville have lydbilledet skåret endnu mere ned til et minimalt udtryk af strygere, manipulerede feltoptagelser og vokal.

Så det mest komplekse på albummet er de to strygere i åbningsnummeret, der længselsfuldt følger hinandens spor. Franz Schubert er den første oplagte reference, men tempoet er lavere. Der er desuden langt mere mol-stemning, og repetitionsniveauet hører nærmere moderne musik til. At barbere kvintetten, som Schubert ofte skrev til, ned til en duo bestående af violin og viola, koster noget bundklang, og “Part One” bliver nogle steder for skinger. Moult har måske nok opnået at skabe et simpelt, stillestående udtryk, men de godt syv minutter, nummeret varer, går noget langsommere.

Midterstykket har ikke strygerne placeret i lydbilledet, så de kan genkendes. Her er det en kvindelig vokal, der i flere lags rumklang fletter sig med feltoptagelser med fuglestemmer – noget af en kliché, men de er heldigvis langt tilbage i lydbilledet. Det minder visse steder om den måde, Panda Bear og især Julianna Barwick bruger stemmen til at skabe rum med. Men det er mere klagende og har visse steder decideret religiøse toner. Ordene, der synges, er næsten tydelige, men manifesterer sig aldrig til noget forståeligt, hvilket bare bidrager til det mysticistiske udtryk.

Albummets tredje nummer varer godt halvdelen af den samlede spilletid. Strygerne trækker lange toner, som lægger sig som en flydende baggrund. Men der er er ingen instrumenter til at spille en fremtrædende rolle i forgrunden, hvilket giver en omsluttende, blid ro. Efterhånden skrues der ned for strygernes intensitet og op for elektroniske lydtæpper, hvilket helt naturligt kræver mere spidsede ører for at høre musikken, der flyder endnu mere. Det er langstrakt ambient, som i bund og grund er meget klassisk udført. Moult gør det imidlertid rigtig vel.

Hele Celestial King for a Year tager udgangspunkt i et digt, Moult har skrevet om årstidernes skiften og om, hvordan man i tidligere tider ofrede til markens guder for at være på god fod med dem. Den måde, han musikalsk tackler det på, skal primært findes i især de to strygerkompositioners andægtighed og æteriske udtryk. At disse mellem sig har vokalmanipulationernes mere direkte, religiøse følelse, giver et godt, varierende flow og er et element, som helheden, original eller ej, absolut hverken kunne eller burde undvære.

★★★★☆☆

Deltag i debat