Koncerter

Roskilde Festival ’11: 4 Guys From the Future, 27.06.11, Pavilion Junior

Skrevet af Lise Christensen

4 Guys From the Future leverede et skyggefuldt tilflugtssted midt i eftermiddagensheden, hvor mediterende krautrock blandede sig med psychpop i overbevisende udvekslinger.

Den lille time i 4 Guys From the Futures kraut- og psychpoppede univers var et tiltrængt mørkt pusterum blandt programmets mange lyse indslag.

Pavilion Junior var den foregående dag blev rykket rundt af festlige og farvestrålende bands, så det var en vis lettelse for eftermiddagsslapheden, at mandagens program bød på en lejlighed til at lade sig opsluge af den tusmørke del af musikken.

Den del sørgede 4 Guys From the Future (4GFtF) for. De udgav i efteråret debutalbummet Under the New Morning Sun. En plade, der veksler mellem psychpop, korharmonier og krautrock. Der var i dagens anledning skruet ned for den lette del af poppen og op for det svimlende i krauten. Den lette popsingle “Life Is Up to Your” var for eksempel helt fraværende fra settet, og det viste sig at være et godt træk.

Koncerten åbnede med titelnummeret “Under the New Morning Sun”, som understregede den vekslen mellem det afdæmpede og larmende inden for det enkelte nummer, som 4GFtF mestrer på overbevisende vis. Den britrockede “Don’t Help Me Up” holdt den tunge lyd og fulgte den op med guitartwang og korsang.

Men så virkede det også til at blive for meget med den hårde attitude. Solbrillerne røg, og der blev opfordret til fællessang med den britpop-inspirerede “I’ll Take You Away From the Country”, der både i den storladne brug af trompet-synth og måden, forsanger Bjarke Porsmose her lyder som Damon Albarn, trækker associationerne over mod Blur. At bandet popularitetsmæssigt måske endnu ikke har nået de højder, hvor publikum giver deres besyv med, gjorde det ikke mindre sandt, at det er en sang med oplagt singalong-potentiale. Det intime intermezzo i en koncert, der ellers havde tendens til at lukke sig om musikken og synke ned i gode stunder af instrumental meditation.

De mange skift og sammenfletninger af det poppede og støjende kan af og til udligne det givende i de enkelte stemninger og gøre numrene svært tilgængelige som førstegangslyttende. Men når de rammer, så rammer de også rent ind i den kerne, hvor musikken kan stå for sig selv uden kulørte kulisser og dansepiger. 4GFtF leverede ikke en hoppekoncert, en skråle med-koncert eller entusiastisk crowdsurfing. Til gengæld leverede de en koncert på musikkens præmisser frem for gøglets.

★★★★½☆

Deltag i debat