Koncerter

Roskilde Festival ’11: Little Marbles, 28.06.11, Pavilion Junior

Skrevet af Camilla Grausen

De to unge kvinder i Little Marbles gav en veloplagt koncert med godt tempo på de svenske, velklingende tekster og de akustiske guitarer. Med melodi og humor, et Lil Wayne-cover og en enkelt sang om Hitler blev det aldrig kedeligt.

Little Marbles' første koncert på Roskilde var veloplagt, og duoens svenske indiepop charmerende.

Den svenske duo Little Marbles gik tirsdag aften på scenen med et noget overraskende åbningsnummer, nemlig et cover af Fat Joe og Lil Waynes “Make It Rain”. Deres udseende var der nu ikke meget hiphop over. De to, Julia Adams og Linn Tabudlong, var derimod iklædt store gevandter i henholdsvis hvid og orange, og for Adams’ vedkommende var det suppleret af et imponerende candyflosshår. Veloplagte og med hver sin akustiske guitar transformerede de rap til folk på koncertens eneste engelsksprogede sang, inden de fik selskab af tre overskæggede herrer og slog over i klingende svensk.

De to piger, der i år begge fylder kun 21 år, har allerede to album bag sig og er selvsikre på en scene med masser af udstråling og spilleglæde. De synger duet på alle numre, hvoraf de fleste er drejet om netop pigernes stemmer og deres akustiske guitarer – i et livligt tempo, der tirsdag satte gang i publikum, mens mørket faldt på uden for teltet. Singlen “Jag hoppar & trampar på ditt hjärta” var aftenens højdepunkt med en satans fængende melodi og lidt ond humor; noget, der i det hele taget kendetegner duoen.

Senere spillede svenskerne en akustisk sang om kød efterfulgt af en punket sang om Hitler. En ren Lars von Trier blev det dog ikke, da duoen i sangen erklærer, at ham Hitler var en »fula gubban«. Det var ikke kun “Fula gubban Hitler”, der var iblandet nogle dråber af en anden genre, for i det hele taget er der elementer af mange forskellige typer musik indblandet i Little Marbles guitar- og stemme-baserede lyd. Vi fik blandt andet den reggaeinspirerede “Svart katt”, en omgang blues og til slut en lang syrerock-afsked fra resten af bandet, efter Adams og Tabudlong havde forladt scenen.

Trods et lidt mislykket forsøg på at få én fra publikum til at synge en af bandets sange undervejs, kunne Little Marbles forlade scenen godt tilfredse. Deres Roskilde-debut var charmerende, humoristisk og forfriskende. Og vigtigst af alt: Den gav lyst til mere.

★★★★★☆

Om skribenten

Camilla Grausen

Koncertredaktør og skribent
camilla@undertoner.dk
 

Biografi:
Engang for længe siden var jeg i praktik på det hedengangne musik- og filmmagasin Blender, hvor jeg kom til koncert med Mew og fik lov at anmelde Bon Jovi. Praktikopholdet, nærmere end Bon Jovi, åbnede mine øjne for musikskriveriet. Jeg har været om bord på Undertoner siden 2003, hvor jeg anmelder og skriver nyheder, men er især aktiv som koncertredaktør siden 2007 og står for alt, hvad der vedrører koncertanmeldelser. Jeg er derudover cand. mag. i Litteraturvidenskab med Engelsk & Kulturformidling.

Fem favoritalbum:
PJ Harvey: Is This Desire
The Savage Rose: s.t.
Psyched Up Janis: Hi-Fi Low Life
Björk: Vespertine
John Parish & PJ Harvey: Dance Hall at Louse Point

Skriv et svar